HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443 delvis havde sat ud af Kraft, fik en ny paa Dansk a ffa t­ tet og derfor lettere tilgængelig Lov, der ikke blot tog fornødent Hensyn til, at Staden nu hørte under Kongen, men helt igennem reviderede den ældre Stadsret, idet den fjernede det overflødige og forældede og formulerede noget af det nye, som var blevet Resultatet af Udviklin­ gen, men endnu kun forelaa som uskreven Ret. De i Stadsretten indeholdte Regler blev naturligvis i de følgende to Aarhundreder paa mange Maader ændret ved den senere Lovgivning eller gennem Praksis, men formelt rørtes der ikke ved den, og den vedblev saaledes paa de Omraader, den vilde ordne, at danne Grundlaget for den i København gældende Ret. Da de københavnske T ing- og Raadstuebøger ikke er bevaret, kan man ikke gennem dem følge dens Anvendelse i Praksis, men under Appelsager, der indbragtes for Rettertinget eller Høje­ steret, kan man ofte finde den anført. Hvorledes det gik med den i den allersidste Tid før Danske Lov, kan være lidt tvivlsom t. Under en i 1673 for Højesteret verserende Sag,30) der i første Instans var paadømt af Borgmestre og Raad i Christianshavn, hvor Stadsretten som neden­ for omtalt var blevet indført, og som af dem var blevet afgjort bl. a. i Henhold til Stadsrettens VI, 28 og 29 og VI, 12, blev der under Voteringen af Kansleren og Peder Resen, der da var Præsident i København, rejst Tvivl om, hvorvidt Stadsretten („Privilegierne“ ) vedblivende gjaldt, hvilket mentes at maatte afhænge af, om de var blevet konfirmeret ved sidste Tronskifte (1670). Da det ikke var sket, og Resultatet i Henhold til andre voteren­ des Vota blev det, at Sagsøgte dømtes efter Landslov og ikke efter Stadsretten, maa man have betragtet denne som ikke mere gældende i Christianshavn, og dette skulde da egentlig have haft Konsekvenser ogsaa for Kø­ 56) Utrykt Højesteretsdom 5. Juni 1673 (A. fol. 242).