HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

4 2

Poul Johs. Jørgensen

♦ Sigtelsen er sand, idet den sigtede er berygtet for det paasigtede Forhold, er Adgang for ham til at fralægge sig det ved Ed. Da det imidlertid i begge Tilfæ lde drejer sig om Sigtelser for Forbrydelser, er det mest sand syn ­ ligt, at det i disse Tilfælde krævede Bevis fra Sagsøgerens eller Injuriantens Side ikke er tænkt ført ved Vidner, men ved Ed af Nævninger, der efter de sjæ llandske Land­ skabslove fandt udstrakt Anvendelse i Straffesager og, som det fremgaar af Priv. 7. Jan. 1485 §§ 1, 2 og 9, ogsaa var i Brug i København, og netop i Drabssager og i de omtalte Injuriesager, skønt de mærkeligt nok slet ikke omtales i Stadsretten. Det maa derfor snarest an ­ tages, at denne ved ikke at optage Stadsret 1294 Kap. 28 har villet tage Afstand fra den deri indeholdte Regel om Vidnebevisets Prioritet, og at den har villet det, fordi Reglen aldrig virkelig var slaaet igennem . Af nogen Interesse er ogsaa Reglerne om Inddrivelse af Gæld i Kap. IV, der viser, at der i København var Adgang til at faa Udlæg hos Debitor ved de offentlige Myndigheders Mellemkomst, hvad dog allerede var T il­ fældet efter den ældre Stadsret Kap. 103. Stadsretten indeholder i Forbindelse hermed den ejendommelige Re­ gel, at Kreditor, hvis han ikke var tilfreds med det Gods, han fik udlagt, kunde forlange, at den Myndighed, der foretog Udlægget, selv skulde overtage Godset og i Stedet for betale ham med rede Penge, hvad naturligvis var ment som en Garanti mod urigtig Vurdering til Skade for Kreditor.54) Ny i Stadsret 1443 er IV, 3, der bestem ­ mer, at en Debitor, der ikke kunde betale sin Gæld, og — maa det være underforstaaet — hos hvem Udlæg for Gælden ikke kunde faas, skulde overgives til Kreditor, der kunde holde ham i Forvaring, dog saaledes, at han ikke m istede sin Sundhed derved, 54) Reglen kendes ogsaa fra Tyskland, H. P lanitz, Die Vermo- gensvollstreckung im deutschen m ittelalterlichen Recht I, 497— 98.