HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443

44

ten,52) var et udtalt kirkeligt Træk, idet Vidnebeviset endnu kun spillede en beskeden Rolle i den verdslige danske Ret.53) Ogsaa paa dette Punkt kan der imidlertid rejses Tvivl om, hvorvidt det virkelig lykkedes Kirken gennem Stads­ retten af 1294 helt at ændre det ellers raadende Be- vissystem for Københavns Vedkommende, og derfor og­ saa om, hvorledes man skal forstaa det Forhold, at hverken Kap. 28 eller nogen af de andre med den be­ slægtede Bestemmelser i den ældre Stadsret gik over i Stadsretten af 1443. Grunden kunde baade være den, at de aldrig var trængt virkelig igennem , og den, at den i Mellemtiden stedfundne Udvikling af den almindelige Lovgivnings Regler om Bevismidlerne havde gjort dem overflødige, idet Vidnebeviset nu overalt var anerkendt som Hovedbevismidlet. Den første Opfattelse har vistnok mest for sig. Der findes vel i Stadsretten et Par Bestem ­ melser, der synes at forudsætte, at der ikke var nogen alm indelig Adgang til at fri sig ved Partsed med Med- edsmænd, naar Modparten var i Stand til at bevise sin Sigtelse. Om den, der havde slaaet en Vægter ved Natte­ tid, hedder det i VI, 23, at hvis han ikke kan overbevises derom, men man dog har Mistanke til ham, skal han værge sig med tolv Mands Ed, og de ovenfor omtalte Forskrifter om Ærefornærmelser gaar paa samme Maade ud fra, at det er Injuriantens Sag at bevise Rigtigheden af den af ham fremsatte Sigtelse, saa at der kun, hvor Bevis ikke kan føres, men der dog er Mistanke om, at 52) Se Kap. 27 og 77 samt Kap. 17, hvor der kræves fire eller i det m indste to Vidner. 53) Da der i Kap. 29 og 30, der hører til de Bestemmelser, som især vilde sikre Biskoppens Herredømme i København, ved Ordene ut est prem issum henvises til Kap. 28, er det iøvrigt ikke ude­ lukket, at Kap. 28 bl. a. er indsat, for at Biskoppen med Vidner skulde kunne fælde Overtræderne af de nævnte Bestemmelser, og altsaa har forfulgt et mere specielt Formaal.