HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Vor Frue Kirkes Sangværk 433 lidt tog Interessen af, og den fik et Grundskud, da der pludselig i 1740 udgik Befaling om, at der ikke maatte spilles nær saa meget paa Sangværket som før, og som Privilegiet hjem lede Ret til. Aarsagen til denne Foran­ staltning, der kom som et Lyn fra en klar Himmel og udstedtes den 5. December 174011), var den, at Kong Christian den Sjette ikke kunde holde ud at høre den megen Klokkeklang fra Nikolaj Taarn, som jo paa det nærmeste var hans Genbo; denne Kendsgerning maatte alle vedkommende naturligvis bøje sig for, selv om den utvivlsomt gjorde et dybt Skaar i en sikkert yndet m u ­ sikalsk Adspredelse i Datidens København.12) Værst var det naturligvis for Breitendich og hans Kompagnon, der ikke længe efter begyndte at klage til Kongen over deres stærkt forringede Vilkaar. De blev i første Omgang hju lpet ved, at Klokkespil-Taksterne blev sat i Vejret13), men da dette kun hjalp lidt, og Kongen, der jo ved sit Forbud havde bragt Bevillingshaverne i en noget vanskelig Situation, øjensynlig følte sig forplig­ tet overfor dem, maatte der findes paa andre Udveje. Løsningen er at finde i den ganske korte Resolution, der den 21. April 1742 tilføjedes paa en af Breitendichs og Schumachers mange Ansøgninger: „Vedkommende til­ skrives, om Sangværket ej kan indrettes paa Frue Taarn, hvorom de Forslag har at giøre “. Med andre Ord: Sangværket skulde væk fra Kongens umiddelbare Nær­ hed, saa der atter kunde spilles saa meget og saa længe paa det, som der nu kunde være Brug for. 11) Skrivelse fra Danske Kancelli til Københavns Magistrat (se dennes Kopibog). 12 ) Om Kongens Indgriben overfor Klokkespillet og dettes Niko- laj-Periode i øvrigt, se V illads Christensens ovenfor under 6 ci­ terede A fhandling i Hist. Medd. 1 3) Sjæ llandske Registre No. 116, 13. April 1742.