HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
432 N iels Friis Breitendichs Motiver til at søge T illadelse til Klokke spillets Opsætning fremgaar af hans Bønskrift til Kon gen herom.9) Helliggeist-Spillets Ødelæggelse har sikkert været en af Bevæggrundene; om dette siger han iøvrigt, at det var „af saadan schlett Indretning og Klockerne baade saa faa og smaa, at inted ined naagen grace der paa Kunde Præsteres“. Han udtaler Formodningen om, at det af ham foreslaaede Sangværk, paa hvilket „skiøn- ne og Aandelige Psalmer med fuldkommen og Complett Harmonie“ kunde udføres, vilde „icke til liden fornoy- else Geraade Deres Kongl. May^med det gandske Høy Kongl. Hoff, Ja dend Kongl. Residentze Stad vilde og derved bekomme et særdeles Lustre“. Han haaber ende lig, „heraf al faae en liden hielp til Livets Ophold“, selv om han ikke tror paa noget større Udbytte — Renter og Afdrag paa den betydelige Anlægssum vilde næppe levne ham meget for hans Møje og Umage, mente han. Klokke-Sangværket var utvivlsom t færdigt og opsat i Nikolaj Kirkes Taarn — hvor det var anbragt i Spirets ottekantede Rum — i Slutningen af Aaret 1736 og er sikkert taget i Brug med det samme, selv om de nær mere Regler, Anordningen om, „hvorledes med Sang klokke Spillet i S^ Nicolai Taarn skal forholdes“, først udstedtes 5. April 1737.10) Som altid, naar noget er nyt, var dei til at begynde med voldsom Interesse for det nye Spil, og det benyttedes overordentlig meget — saa me get, at Breitendich umulig, naar han skulde passe sine talrige musikalske Hverv, har kunnet varetage alt Spil let selv, men maa have haft Hjælpere. Men lidt efter 9) Breitendichs originale Ansøgning m. v. findes som Indlæg til Sjællandske Registre, No. 1, 7. Januar 1736. 10) Sjæ llandske Registre No. 100, 5. April 1737 (gengivet, sam men med en Del andre detaillerede Bestemm elser vedrørende Spil let, i Thaarup: Journal og Haandbog for K jøbenhavnere, Kbh. 1797, S. 470—478).
Made with FlippingBook