HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Vor Frue Kirkes Sangværk 4 2 9 der Tonerne sig mellem hverandre, saa man ikke kan kende, hvad det skal være“. I denne Henseende kom man hurtigt til hedre Erkendelse, den nemlig, at Klok­ kerne skal tone frit ud mellem hverandre efter Anslaget; en Klokke, der dæmpes umiddelbart efter dette, vil altid være udsat for Sprængning. Endelig tilføjer Lorentz nogle Bemærkninger om, hvorledes man ved Støbningen af Spillet skal gaa frem med Hensyn til Stemningen, der maa ske med den dybeste af Klokkerne som Udgangs­ punkt. Af et af Bilagene til Forslaget ses det, at han, selv om han hævdede, at 25 Klokker var nødvendige, dog nok kunde tænke sig at gaa ned til 23; dem speci­ ficerer han, men desværre paa en saadan Maade, at man ikke klart kan se, i hvilken Oktavhøjde de skulde være. Naar han reducerer sit Krav, skyldtes det naturligvis den Omstændighed, at det dengang som nu var meget dyrt at faa Klokker støbt, og i Bekostningshensyn maa Grunden vel ogsaa søges til, at Sangværket, skønt Pla­ nerne altsaa var udarbejdet, ikke blev til noget ved den Lejlighed. Johan Lorentz havde næppe tidligere beskæftiget sig meget med Bygning af Klokkespil, og nogen større K a­ pacitet paa Omraadet var han givetvis ikke; naar det var ham, der tilkaldtes for at afgive Skøn om det p lan ­ lagte Sangværk til Frue Kirke, hænger dette utvivlsomt sammen med, at han var Kirkens Orgelbygger. Da der næste Gang blev Tale om et Klokkespil til en køben­ havnsk Kirke, var det ikke Lorentz, der blev taget med paa Raad. Det Sangværk, der i Aarene 1647— 49 opsattes i Helligaandskirkens Taarn, og som under saa drama­ tiske Omstændigheder blev ødelagt ved Branden 1728, var bygget af Henrik Vestrinck fra Campen; dette var, ligesom det paa Frederiksborg Slot, forsynet med auto­ matisk Spilleanordning, der lod det tone hver Time; dette er naturligvis Forklaringen paa, at det — som saa ofte