HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

428 N iels Friis kunde haffue nogett att referere Kongl. Majest. om sam­ me Verck. B leff coneluderett at derom schall mett deit förste Schriffuis till Amsterdam eller Hamborg“.2) Johan Lorentz, der synes at være den, man til syvende og sidst har entreret med om Sagen, og den kongelige Urmager — dennes T ilstedeværelse kunde tyde paa, at man havde tænkt sig Værket udstyret med automatisk Spilleanordning — undersøgte Forholdene i Taarnet og gik derefter til Rektor og Professorer for at aflægge Be­ retning. Lorentz fik Besked om at „bringe sin Mening og hvad han forstod ved en saadan Ting, paa Papir“, en Ordre, han straks efterkom. Hans Betænkning, der er et interessant Dokument, forsaavidt som den giver en Række tekn iske Detailler fra et tidligt T idspunkt i Klok­ kespillenes Tilværelse, er bevaret3) ; nogle af de vigtig­ ste Punkter skal anføres her. For det første, siger Johan Lorentz, hører der 25 Klok­ ker til et saadant Værk, for at man kan tilvejebringe Melodierne rent og godt. I Nabo-Stæder som Lübeck og Hamborg har man ogsaa Sangværker, men begge Steder mangler Semitonia (Halvtonerne), saa der ikke bliver Forskel paa mi og fa og som Følge deraf ingen Skønhed i Spillet. De 25 Klokker har endvidere den Fordel, at man kan frembringe Bicinia og Tricinia paa dem (d.v.s. spille tostemm igt og trestemm igt) og udføre Koloraturer (Figurationer) indtil 8 paa Taktslaget; endelig kan man naturligvis, hedder det, spille alle de Melodier paa Vær­ ket, som maatte blive sunget i Kirken — kun maa saa- danne Melodier sættes paa Noder eller Tabulatur paa samme Maade som for Klaver. Det er ejendommeligt i Forslaget at se Johan Lorentz forklare, hvor vigtigt det er, at Klokkerne, saa snart de har givet Tonen fra sig, bliver dæmpet — „ellers blan­ 2) Acta consistorii 11. Juli 1621, P. 128. 3) Indkomne Breve til Danske Kancelli o. 1621.