HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

4 2 6 N iels F riis Fjerde ses at have syslet med Tanken. Den store Konge, i hvis Regeringstid Musikken havde lyse Kaar i Dan­ mark, var stærkt interesseret i K lokkespil, der da var ved at komme paa Mode mange Steder ogsaa udenfor deres Hjemlande, Belgien og Holland, i hvilke de for­ øvrigt befandt sig paa Tærskelen til deres Blomstrings­ periode. Kong Christian lod i Aarene 1620— 211) det før­ ste betydeligere danske Sangværk installere paa Frede­ riksborg Slot af Orgelmageren Johannes Heckelow fra Nordhausen; det var med sine 16 Klokker ikke særlig stort, men det kunde dog, som Kongen den 14. Juni 1619, da han havde sluttet Kontrakt med Orgelmageren, skriver i sin Dagbog, „slaa 100 underskedtlige Salmer“. Paa Frederiksborg opholdt han sig jo imidlertid kun en Del af Aaret, og rimeligt nok tænkte han derfor ogsaa paa at faa et Sangværk i sin Hovedstad, København. Planerne til dette Værk lod han o. 1621 udarbejde af sin Orgelbygger Johan Lorentz, en fremragende Kunst- haandværker, som han fire Aar i Forvejen med store Orgelbygningsopgaver for Øje havde indkaldt fra F len s­ borg, og som var godt kendt med Forholdene ude i Ver­ den. Kongen bestemte, at Sangværket skulde anbringes i Vor Frue Kirkes Taarn. Det kan ses, at „Rektor og Pro­ fessores“ ved Københavns Universitet, Kirkens øverste Myndighed, har beskæftiget sig med Sagen — om end tilsyneladende ikke med større Interesse — og at ogsaa andre Sagkyndige end Johan Lorentz har været fore­ spurgt; i et Protokollat fra et Konsistorial-Møde hedder det, at Rector magnificus „gaff tilkiende, at Mons. Dr. Cancellarius haffuer paa ny talitt om dett Siunge Verck at anrettis paa Vor Frue Kircke, Oc att derom schulde nogett forrtagis mett det forste paa dett att cancellarius l) Rentemester-Regnskab 26. April 1621.