HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

VOR FRUE KIRKES SANGVÆRK. Af NIELS FRIIS. D a Vor Frue Kirke i Aarene efter den store Brand 1728 rejste sig af Asken, blev der sat meget ind paa at genskabe Landets Hovedkirke i saa smuk og saa værdig en Skikkelse som muligt. Genopførelsen tog læn­ gere Tid, end Tilfældet var for de andre ødelagte Kirkers Vedkommende, og det var ikke blot, fordi den sinkedes af et Par alvorlige Uheld. Arbejdet betragtedes alm in­ deligt som Midtpunktet i Genrejsningen af de ødelagte Bydele; der sparedes ikke paa Brandstyrs-Kassens Mid­ ler, hvor det gjaldt Vor Frue Kirke, og det prægtige In­ teriør, om hvilket Pontoppidan i Danske Atlas siger, at det var „et af de længste og herligste, jeg mindes at have set i nogen Kirke“, opstod. Men ogsaa i det ydre blev Vor Frue Kirke en Pryd for Byen, ikke mindst natur­ ligvis takket være det slanke Spir, der rejstes over den. Spiret, der med sine 122 m var det højeste, der nogen­ sinde har knejst over Danmarks Hovedstad, blev en Lyst, ikke blot for Øjet, men ogsaa for Øret, thi højt til Vejrs i dets Lydaabninger var det, at det berømte Klokke-Sangværk indrettedes, som i de kommende to Menneskealdre, i Glæde som i Sorg, ved mange Lejlig­ heder lod sine Toner klinge ud over Byen. Planen om et Sangværk i Vor Frue Kirkes Spir var ikke ny, da den førtes ud i Livet; allerede Christian den

SS