HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
VOR FRUE KIRKES SANGVÆRK. Af NIELS FRIIS. D a Vor Frue Kirke i Aarene efter den store Brand 1728 rejste sig af Asken, blev der sat meget ind paa at genskabe Landets Hovedkirke i saa smuk og saa værdig en Skikkelse som muligt. Genopførelsen tog læn gere Tid, end Tilfældet var for de andre ødelagte Kirkers Vedkommende, og det var ikke blot, fordi den sinkedes af et Par alvorlige Uheld. Arbejdet betragtedes alm in deligt som Midtpunktet i Genrejsningen af de ødelagte Bydele; der sparedes ikke paa Brandstyrs-Kassens Mid ler, hvor det gjaldt Vor Frue Kirke, og det prægtige In teriør, om hvilket Pontoppidan i Danske Atlas siger, at det var „et af de længste og herligste, jeg mindes at have set i nogen Kirke“, opstod. Men ogsaa i det ydre blev Vor Frue Kirke en Pryd for Byen, ikke mindst natur ligvis takket være det slanke Spir, der rejstes over den. Spiret, der med sine 122 m var det højeste, der nogen sinde har knejst over Danmarks Hovedstad, blev en Lyst, ikke blot for Øjet, men ogsaa for Øret, thi højt til Vejrs i dets Lydaabninger var det, at det berømte Klokke-Sangværk indrettedes, som i de kommende to Menneskealdre, i Glæde som i Sorg, ved mange Lejlig heder lod sine Toner klinge ud over Byen. Planen om et Sangværk i Vor Frue Kirkes Spir var ikke ny, da den førtes ud i Livet; allerede Christian den
SS
Made with FlippingBook