HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Carl Friedrich Reiser 3 9 9 Hans første Svend havde mod Kontrakten hemmelige Privatpatienter. Da han foreholdt Svenden det, svor denne en dyr Ed; han løftede sin Paryk højt i Vejret og ønskede, at Satan maatte flyve med ham 100 Gange over Vor Frue høje Spir, hvis han havde en eneste Patient. Næppe havde han udtalt Eden, før en Pige kom og spurgte efter Svenden, og da hun fik Øje paa ham, be­ brejdede hun ham, at han havde forsømt hendes Ma­ damme og hendes Søster, som havde Rosen og Huller paa Benet, og i det hele behandlet dem slet. — Reiser saa til ham „med en vreed og koldsindig Miine“ og sagde: „Nu veil an, lad nu skee, hvad hand selv har ønsket sig, hand veed nok, hvad hand nu nyeligen sagde til mig førend Pigen komm, tør hand nu veli understaae sig og være saa dristig og forvoven at repitere hans forrige Ønske?“, hvorpaa Svenden tav og skammede sig. Nogle Aar efter havde han en anden Svend, der lavede saa fæle Optøjer, at han kun havde ham 3 Dage; dette „vilde Tyerdyr“ kom allerede den første Aften hjem ved Midnat og bankede saa voldsom t paa Døren, at man troede, der var Ildløs, eller at han var ved at blive myr­ det. Da han blev lukket ind, skældte og smældte han, slog Ruder ud, for ud paa Gaden igen, larmede op, over­ faldt Husets Pige og derefter Mester selv, der med Nød og næppe blev frelst fra en slem Medfart ved, at den snarraadige Pige slog ham i Hovedet med en Stakit­ planke, som den gale Svend havde revet løs. — Reiser var en meget ærgerrig Mand med meget høje Tanker om sit eget Værd som Chirurgus, og hans Am­ bition var at blive Professor. Han havde skrevet en A f­ handling om, hvor meget unge Mennesker kan lære af de gamles Erfaring, og ventede sig meget af den. Allerede da havde Byens Spøgefugle udset ham til Skive for de­ res Løjer og sendte ham paa Dril anonymt en fingeret Udnævnelse til Professor i Gottingen. Reiser selv, der