HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

3 9 8 Paul J. Reiter gjort et meget dybt Indtryk paa Reiser, og at han føler sig i Helterollen. For en Gangs Skyld er han dog klar over, at hans Helteattitude kan blive m isforstaaet og han selv udleve­ ret til Smilet, for han beder lidt om Undskyldning over for de meget „Tappere og stoere Erfahrne Sø-Helte“, der maaske 6— 8 Gange har krydset Oceanerne paa Fart til Canton i „Kaiserdommet China“. Han beder d isse Ha­ vets Helte betænke, at naar de drog paa Langfart i store, herlige og prægtige Skibe, da kunde der maaske staa 8— 10 Exemplarer af hans stakkels elendige, meget gamle Fartøj inden i deres; maaske har de haft dejligt Solskinsvejr at sejle i, mens hans lille Fartøj fulgtes af en saa skrækkelig Orkan, at selve Skipperen i den Grad tabte Modet, at han bad til Gud og hviskede sagte til Styrmanden: „Jeg tror næppe, vi kommer levende her­ fra“. Han fremhæver, at Søen kan være stærk og farlig nok i „vores Naboelav, nemlig i det stoere og fæle Huil, som kaldes paa Latin Schagerach eller af Hollænderne Kattegat; Jeg tænker at der er Vann nok at drone udi naar en Ulykke skulde være“. Og man har set, at Folk, der er sluppet heldigt fra en Langfart til Kina, er „Dronnet og omkommet“ paa Vej til Lübeck. I 1751, fortæller han, gjorde han sin „Cursum Ana­ tom iae & Chirurgiae med goed Berømmelse“ og priser sig lykkelig over herved at have haft Kirurgen Simon Krüger og hans Søn til Lærere. Studiet maa dengang have været vanskeligt, for ved Examen var han „14 Gange forre“ ialt. Midt under Ex­ amen døde hans Mor, som han altid havde været stærkt knyttet til, og Reiser opnaaede nu selv at blive Amts­ kirurg i Staden. Som selvstændig Kirurgus havde han aabenbart sit Hyr og sine Ærgrelser med Feltskærsvendene. Det var vanskeligt at holde D isciplin, og Svendene snød ham.