HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

3 7 2 Sigurd Thorsen ring, der dog havde klaret Skærene gennem Verdenskri­ gen. Borgbjerg skrev i en Artikel samme Eftermiddag bl. a.: „Reaktionen skal blive Vidne til en Folkerejsning af uanet Vælde. Den skal faa at se hele den arbejdende Be­ folkning, alle frisindede hæderlige danske Kvinder og Mænd i Flok og Følge i det danske Folkeværn, som er rede til at slaa Anstifterne af den skete Forbrydelse til Jorden“. Vel var Harmen stor, men adskillige af Arbejdernes Ledere var dog betænkelige ved at gaa til en alle Fag­ foreninger omfattende Generalstrejke. Den 29. sent om Aftenen søgte Stauning Kongen for at meddele, at Arbejderne vilde erklære Generalstrejke, saafremt Zahle ikke inden næste Morgen blev genindsat og Rigsdagen indkaldt. Den 30. var der et stort Arbej­ dermøde i Fælledparken, og den 31. vedtog de samvir­ kende Fagforbund Generalstrejken, saafremt ikke Rigs­ dagen omgaaende blev indkaldt, Lønkravene opfyldt og Amnesti udstedt. Overalt vakte denne Beslutning det største Røre. I Kø­ benhavn sam ledes store Skarer paa Raadhuspladsen og andre Steder. Borgerne frygtede Gadekampe, og Urolig­ heder indtraf — man befrygtede den Mulighed, at Byens Forsyninger skulde glippe. Bønderne havde derimod ikke saa store Betænkelig­ heder, og Venstres Fører J. C. Christensen var rede til fortsat at støtte Liebe. De Konservative var derimod usikre overfor, hvilken Stilling der burde tages. — Rigs­ dagens Konservative var paa ingen Maade tilbøjelige til at ønske Liebes Tilbagetræden uanset Truslen om Gene­ ralstrejke — derimod følte de Konservative indenfor Københavns Kommunalbestyrelse en alvorlig Frygt for Udviklingens Gang. En lang Række Forhandlinger med Partiførerne førte