HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920 3 7 1 op; man saa hen til et Rigsdagsvalg og som dettes Re­ sultat en ny Regering, der overfor Omverdenen kunde vise Danmarks faste nationale Vilje, forinden den inter­ nationale Kommission skulde afgive sin endelige Indstil­ ling. Samtidig opstod en Arbejdskonflikt af et Omfang, som det danske Samfund ikke i lange Tider havde været ud­ sat for. Arbejderne havde under Hensyn til Dyrtiden krævet betydelige Lønforhøjelser, som Arbejdsgiverne den 27. Marts havde modsat sig ved at indvarsle Stor- lock-out. Den samme Dag var der Forhandlinger af stor Betydning blandt Oppositionens Folk, der stadig stær­ kere og stærkere hævdede, at Regeringen ikke længere besad Flertal i Folket, og at Valg ikke burde opsættes. Rigsdagen var just hjemsendt paa Paaskeferie, uden at der endnu var truffet Aftale om nye Valg. Den 29. Marts blev Ministeriet, som stadig ikke vilde gaa med til at udskrive Valg, af Kongen opfordret her­ til. Da Zahle under Henvisning til de vedvarende Valg­ lovsforhandlinger nægtede dette, meddelte Kongen Stats­ ministeren, at han vilde afskedige ham. Umiddelbart der­ efter indledte Kongen Forhandlinger med Neergaard som Repræsentant for Venstre, som var det største Opposi­ tionsparti. Da denne Forhandling overraskende for alle gav et negativt Resultat, blev Højesteretssagfører Otto Liebe tilkaldt; han modtog Kongens Opfordring til at søge dannet et nyt Ministerium. Ministerlisten blev fær­ dig den 30. Marts. — Admiral Konow blev Forsvarsm ini­ ster og tillige Udenrigsminister, Professor Rovsing blev Undervisningsminister. Ellers var det kendte Erhvervs­ folk og Embedsmænd. Det er næppe for meget at sige, at de tidligere Regeringskredse blev rasende over det skete. Man antydede, at Oppositionen gennem Konge­ magten havde snigløbet Regeringen, først og fremmest for selv at kunne fejre Genforeningen uden den Rege