HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

366 H. P. Langkilde Men ved Årets Slutning foreligger der igen en Klage fra Algiereren til Kongen og et Par Skrivelser fra Rohn til Kollegiet. Det fremgaar af disse sidste Skrivel­ ser, at Mamet ben Marot ikke i m indste Måde har for­ bedret sig. Han går nu til Undervisning hos Rohn og Pi­ per sammen med en Jøde, Jacob, der imidlertid er meget utilfreds med at skulle følges med Algiereren, da denne på åben Gade giver sig til at råbe op og sam le Opløb; han betegner ved slige Lejligheder højlydt sine Lærere som Kanailler og Hofpræst Bluhme som en Ærkekanaille. Han bor stadig hos Lagos, hvor han imidlertid optræ­ der ganske, som han var Herre i Huset; — da en af Lagos’ andre „Scholarer“ ikke vil akkomodere hans Pa­ ryk, kræver han, at vedkommende skal have Prygl, og da det ikke sker, laver han Obstruktion. Rohn er over­ bevist om, at der intet er at stille op med ham. Rohns Klage blev af Kollegiet forebragt Kongen, der befalede, at da Algiereren fremturer i sin „slemme og li­ derlige Conduite“, skal han sættes 14 Dage i Blåtårn på Vand og Brød, og det skal tilkendegives ham, at hvis han ikke forbedrer sig, vil han blive sendt ud af Landet. Da Rohn mod Slutningen af de 14 Dage besøgte ham, teede han sig som rasende og var uimodtagelig for al Fornuft. Da brast Majestætens Tålmodighed; han havde håbet, at Algiereren skulde være bragt „til nogen Slags Efter­ tanke“, men da det ikke er Tilfældet, skal Truslen om Landsforvisning bringes til Udførelse. Da der her i Be­ gyndelsen af Februar ikke er passende Skibslejlighed, skal han foreløbig blive i Blåtårn, dog „på en taaleligere Tractement“. Han sad der endnu ved Påsketid 1746.

Imidlertid var Kancelliråd Jessen kommet tilbage fra sin tidligere omtalte Rejse. Den var for hans Vedkom