HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Mamet ben Marot 365 jævnlig tage Affære, og det kom efterhånden til at stå ham klart, at Tålmod og Blidhed ikke var tilstrækkeligt. Åreladning blev prøvet et Par Gange, men uden Resul­ tat, og da Jessen i Sommeren 1745 blev beordret til at følge med Kongen til Holsten, besluttede han inden sin Afrejse at give Mamet ben Marot en Lektion, som m å­ ske kunde bringe ham til Fornuft: han lejede 2 ge- worbne Soldater til at gennemprygle den tyrkiske homme de qualité så eftertrykkeligt, at han efter eget Sigende var 3 Uger om at komme sig. — I Regnskabet står der diskret: „Den Soldaten 1 Mark 4 Schilling“ ! Det virker overraskende, at Kollegiet lod det komme så vidt uden at underrette Kongen om, hvordan det stod til. Algiereren var jo øjensynlig en Bedrager, i hvert Fald ganske uværdig til at underholdes af Kongen. Det blev i Virkeligheden et Par Skrivelser fra Mamet ben Marot selv, der gav Anledning til, at Kongen kom til Kundskab om Situationen. Algiereren havde den Dri­ stighed at indsende en Klage over Lagos, som han be­ skyldte for at forsømme hans Undervisning og for at sørge dårligt for ham. Han underskriver sig her „Siri, algirischer T lirck“. Kollegiet fik Klagen til Udtalelse, og dets Frem stilling af Forholdene foranledigede Kongen til at resolvere, at „skiønt denne u-skiønsomme Karl“ fortjener at sættes på et Skib og føres ud af Landet, vil Majestæten dog vise Tålmodighed endnu en Tid, men Algiereren skal være underkastet skrap Disciplin („med at sætte ham i blaae Taarn eller paa anden Maade“ ), og Andenpræsten ved Petri Kirke, Konsistorialråd Rohn4), skal med Katecheten Pipers Hjælp overtage hans Forberedelse til Dåben. 4) Anthon Christopher Rohn, Præst ved Kirken 1731—66.