HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
20 Poul Johs. Jørgensen end de mange Sinaakøbstæder omkring i Landet. At man har betragtet Stadsrettens Udstedelse som en betyd ningsfu ld Regeringsakt, fremgaar da ogsaa deraf, at Kon gen, som det ses af Indledningen, har udstedt den med sit Raads, d.v.s. Rigsraadets Raad. Dette var ellers usæd vanligt ved alm indelige Købstadprivilegier, men havde allerede under Erik af Pommern været T ilfæ ldet med det københavnske Privilegium af 1422. Hvilken Indflydelse Regeringen i det enkelte har øvet paa Stadsretten, er det naturligvis umuligt at sige. I Kap. V § 58 findes en Bestemmelse, der ved sin Form stikker af imod Omgivelserne, idet Kongen her p ludse lig taler i første Person („Item have vi af vor synderlige Gunst og Naade“ o.s.v.). Dette hidrører rimeligvis fra, at Bestemmelsen, der tillægger Borgmestre og Raad Skattefrihed, har maattet forelægges Kongen personligt. I Slutningen af Kap. V findes ogsaa andre Bestemm el ser, som tillægger Raadet bestemte Rettigheder, som i hvert Fald til Dels var nye, f. Eks. Ret til at oppebære Tiendepenge, og her maa Forholdet have været det sam me. I Kap. V § 55 er endvidere optaget en Forskrift om, at den, der er gjort fredløs i Danmark, Sverige eller Norge, ogsaa skal være fredløs i København. Denne For skrift stemmer i Princippet med Christoffers Landefred af 12. Juni 1422 § 5 (men ogsaa med Bestemmelser i Un ionsaftalerne) og kan derfor tænkes indsat efter Øn ske af Regeringen, og det samme kan vistnok være T il fældet med andre Bestemmelser i den sidste Del af Kap. V. Stadsretten blev givet paa Københavns Slot den 14. Oktober 1443. Den originale Udfærdigelse, der findes i Københavns Stadsarkiv, er en lille Bog i Kvart, be- staaende af ni Pergamentsblade, indbundet i et Svine skindsbind. Gennem Bladene og Bindet er trukket en flettet, flerfarvet Snor, til hvilken det røde Vokssegl er
Made with FlippingBook