HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443 Stillingen, er meget tvivlsom t.27) Det var den adelige Foged, „Fogden af Huset“ eller „af Slottet“, som han kaldes i Stadsretten, som var den vigtigste af de to, m e­ dens Byfogden indtog en mere underordnet Stilling. Det er en Selvfølge, at i hvert Fald nogle af disse Mænd maa have taget Del i Forhandlingerne om Stads­ retten og" da vel først og fremmest Borgmestrene og Fogden paa Slottet. Ifølge Stadsretten, baade den ældre og den yngre, skulde Borgmestre og Raad og Foged næ­ sten altid handle i Forening, og det er derfor lidet sand­ synligt, at ikke begge Stadens Øvrigheder skulde have deltaget i de Forhandlinger, som maa have gaaet forud for Udstedelsen. Hvilken Andel hver enkelt af dem har haft i dem, er det imidlertid umuligt at sige. Det er ikke engang muligt at afgøre, hos hvem In itia­ tivet til Stadsretten har ligget. Skønt Indledningen til den ikke omtaler, at Borgmestre og Raad har andraget om Udstedelsen, er der paa Forhaand en vis Sandsyn­ lighed for, at Initiativet har ligget hos Stadens Myndig­ heder, og at det er dem, der har tilvejebragt i hvert Fald det første Grundlag for den nye Stadsret. Imidlertid kan det ikke antages, at Regeringen, d.v.s. Kancelliet og dets Embedsmænd, først og fremmest Kansleren, paa den Tid Ærkedegnen i Roskilde, Oluf Mortensen, og andre Per­ soner i Kongens Omgivelser og endelig Kongen selv har betragtet Udstedelsen af Stadsretten som en Sag af m in ­ dre væsentlig Betydning. Udstedelse af Købstadprivile­ gier ansaas vist ellers ofte som en ret selvfølgelig Ting, naar Borgerne androg derom og vilde betale for den, men København var paa denne Tid ved at udvikle sig til Rigets Hovedstad og Kongens faste Residens og maatte derfor interessere Regeringen i langt højere Grad 27) Se Kbhvn. Diplom . I, 161 (1437) sammenholdt med I, 162 (1440), hvor han om tales som Høvedsmand paa Jungshoved.