HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 8 2 L. P. Fabricius 1418 blev Ærkebiskop i Lund, var med Liv og Sjæl med i Bevægelsen. Det svære Spørgsmaal med de tre Paver løstes denne Gang ved, at man gennemtvang, at alle tre maatte gaa, og en ny, men ældre og svag Mand valgtes. — Men Hovedsagen, „Reformen paa Hoved og Lemmer“, kunde man ikke magte. Ved Ærkebiskop Pede r Ly k k e føres Tanken om Re­ former gennem Bispeembedet frem her i Landet, og netop København bliver Sædet for en Nationalsynode i 1425.58) Paa denne styrkes Bispemyndigheden betyde­ ligt; K lostersamfundenes Uafhængighed indskrænkes meget stærkt, og man skrider til en Række Forordnin­ ger, som skal højne det aandelige og sædelige Liv inden for Gejstligheden.59) Men noget nyt kunde ikke findes. Man indskærpede blot ældre kendte Krav. Men i For­ holdet mellem K lostergejstligheden og Bispeembederne gled en stigende Magt over paa Biskoppen. 1431— 49 sam ledes et nyt Kirkemøde, denne Gang i Basel, men det sp littedes i to, som hver valgte sin Pave, og dermed var Forvirringen atter i fuldt Flor, indtil den ene Pave endelig i 1449 nedlagde sin Værdighed. Men da havde Erfaringerne berøvet de ivrige enhver Trang til flere Forsøg paa at reformere ved Koncilier. Men herhjemme havde den virkelig betydelige Æ rke­ biskop Peder Lykke lige til sin Død i 1436 staaet fast sammen med Kongen. Da han afløstes af Hans Laxmand paa Ærkestolen, var det en ny Tids Mand, der traadte frem. Han gik kraftigt imod Kongen i alt, hvad der an ­ gik Ki rkens Uafhængighed, og det er naturligt, at en Mand som Jens Pedersen Jernskæg nu rejser Kravet om København. Det var den kraftige Konciliarismes Aand, der ved Ærkebisp Hans Laxmand svævede over det 58) P. G. Lindhardt: Danmark og Reformkoncilierne. 49— 65. 59) Statutterne er aftrykt i Pontoppidan: Annales. II. 540—49. En kortere Regest paa Tysk er trykt. 536—40.