HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 1 3 7 nye Deputater kan anføres 6 Læs til Forvalter Springer, 6 til Gartneren og 8 til Orangeriet, medens Laurs N iel­ sens Enke fik 1 Læs.203) Oldenproduktionen svingede naturligvis stærkt de for­ skellige Aar. Takseringen, som i Oldenaarene fandt Sted i September Maaned for at fastslaa, hvor mange Olden­ svin der om Efteraaret kunde fedes i Skovene, kunde derfor give et saare forskelligt Resultat. I 1753 ansloges Afkastningen af Olden til kun at kunne strække til til 30 Svin, „formedelst meget deraf er svangt204) og udygtig“, medens Udbyttet i Efteraaret 1758 endog kun vurderedes til at kunne fede 20 „fulde Skov-Sviin“, hvorimod Pro­ duktionen i 1760 regnedes at kunne føde 60 Svin.205) Ligesom der indbrændtes Heste og Køer paa Græs­ ningen, blev der paa Oldenen indbrændt Svin, af hvilke der af hvert „fuldt Skovsvin“ svaredes en Afgift paa 24 Skilling. Indtægten herved, „Oldengælden“, var natur­ ligvis saare varierende, i 1748 saaledes ikke mindre end 39 Rdl., i 1753 7 Rdl. af 67 Stk. Svin takseret til 28 Stk. fulde Svin. Senere blev det Regelen, at Oldenen blev overladt til en enkelt Mand for en mindre Afgift.206) Jagtretten havde Kongen som nævnt forbeholdt sig ved Overdragelsen af Frederiksdal Hovedgaard til Schu- lin; men efterhaanden lempedes de strenge Krav om Overholdelsen af det kongelige Privilegium paa dette Omraade. Grevinde G. M. Schulin drev vel ikke i den Forstand Jagt paa Hovedgaardens Grund; men hun lod dog opsætte Snarer til Fangst af Kramsfugle. En ivrig Jagtbetjent, Overjæger Vieth Lintner, søgte i 1754 at 203) Regnskaber 1755. 204) Goldt. 205) Dokumenter vedr. O ldensynsforretninger i Frederiksdals Skove (Skovvæsenet 1719— 1886). 2 ° 6 ) i 1760 blev Oldenen saaledes overtaget af Andreas Kiær i Lyngby for 10 Rdl. og i 1765 af Rasmus Galberg for den samme A fgift (Hovedregnskaberne for de paagældende Aar).