HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 3 6 Jean Anker herfor modtog en aarlig Dusør paa 20 Rdl.198) Af størst praktisk Værdi var de store Skovstrækninger Syd for Mølleaaen og Aamosen, eller Aasen og Næsskoven. De ud ­ nyttedes til Hugst af Gavntømmer og Brænde og til Bræn­ ding af Trækul, ligesom de havde nogen Betydning som Græsningsomraader og for Opdrætningen af Svin. Hvert Aar blev der paa Hareskovens Græsning „indbrændt“ Heste og enkelte Køer, hvis sam lede Antal varierede mellem 20 og 50 Stykker. Heraf betaltes en aarlig Afgift paa 2, fra 1752 3 Mark.199) Trækul blev brændt forskellige Steder i Skoven, og Brændingen synes blandt andet at have koncentreret sig om et Milested paa Fre- deriksdals Næs.200) Det var ikke helt ringe Mængder Trækul, der blev produceret i Frederiksdals Skove i gamle Dage, hvilket fremgaar af, at der i 1750’erne aar­ lig blev frem stillet henved 100 Tønder, hvis Brænding kostede 8 Skilling pr. Tønde.201) Til Brænde udvistes aarlig op imod 100 Skovlæs, som fordeltes til de for­ skellige Deputatister. Eksempelvis kan anføres, at Ud­ visningen af Brændet for 1750 begyndte i Oktober 1749 „ved Ladegaars-Jagt Porten, tvert over imod Huul Soe, op til de gam le Damme, og over paa den anden Side imod Fuer Soe, op til Koile Kolde Gierde“. Der udvistes ialt 174 Træer eller 87V2 Skovlæs Brænde, hvoraf Hoved­ massen eller 51 Læs tilfald t Grevinde Schulin, medens Værtshuset fik 14 Læs, Møllen 8 + ^ Læs Gavntømmer, Forvalter Laurs Nielsen 5, de to Skovfogeder hver 4 og Madam Riidiger 1 Læs.202) I 1755 udvistes 94 Læs. Af 198) Hovedregnskaber 1744 f. i»») S. St. 200) Regninger i Pakkerne: Skovvæsenet 1719— 1886 og Regn­ skaber 1741—1843. 201) Kulsvierregning dat. 26. Juli 1758 (Skovvæsenet 1719—

1886); Hovedregnskaber 1755 f. 202) Skovvæsenet 1719— 1886.