HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 1 3 3 Frederik Ludvig Schulin, i 1771 til Malleville paa „Lyst- Stedet Hummeltofte kaldet“ de Markjorder uden for Spurveskjuls Stengærde og mellem Virums Marker, som Bønderne havde haft i Leje, samt Frederiksdals Andel af „det lidet Krat, Brankebakken kaldet“ ved Prinsesse- stien.184) Dermed var Skismaet mellem Frederiksdals Jorder endeligt fuldbyrdet; thi ved Udskiftningen samme Aar blev Hummeltoftes Jordtilliggende afrundet som Kompensation for de Agre, der laa mellem Virum Bys Marker.185) Ved selve Hovedgaarden forblev herefter af Agerland kun Ladegaardsvangen og Markerne Nord for Frederiks­ dal og Spurveskjul. Men allerede i Grevinde C. M. Schu- lins sidste Aar var ogsaa disse Marker bortforpagtet. I 1767 blev de nem lig lejet af Mølleren Rasmus Galberg for en aarlig A fgift af 100 Rdl., og Slotsforvalter Sprin­ ger blev derfor snart pensioneret og fik herefter 50 Rdl. aarlig i Pension .186) Under Grev Frederik Ludvig Schulin beholdt Mølleren Markerne, og efter faa Aars Forløb, nemlig 1773, fik han som nævnt efter nogen Forhand­ ling i sin og sin Hustrus Levetid Fæstebrev paa „Lade- gaards Vangen ... samt det nederste og øverste Indlukke imellem Friderichsdahl og W irum ... fra Spurre Skiuls- h u u s e t... indtil Fuhr Søen“. Dog forbeholdt Grev Schulin sig „Græs til 8 Kreaturer, enten 4 Heste og 4 Kiör eller som ieg finder for godt“.187) Galberg har unægtelig været 184) O. F. Müllers Kopi af Fæstebrevet (s. St.). 185) Gienpart af den af Land-Inspecteur Ehlers 28. October 1771 forfattede Protocol over Virum Bye (efter Originalen i Matrikuls- arkivet). (Dokumenterne anf. i Note 165); Ehlers’ Promemoria fra 1787 angaaende Humm eltoftes Tilliggende (Ejendoms-Dokumenter 1733— 1834). i g6) Hovedregnskaber 1768—69; Grevinde C. M. Schulins Regn­ skabsbog, passim . 187) Fæstebrev dat. 31. August 1773 (Fæstebrevene anf. i Note 120 ).