HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

6 0 2 Flemm ing Dahl alle M inisterchefens Forestillinger og Indvendinger, var og blev hans haardnakkede: „Hende til Kone, eller jeg er ikke Konge m ere!“13) Der svirrede i det hele taget oftere Rygter og førtes tit Pressedebatter om en eventuel Tronfrasigelse. F. Eks. da Prins Christian (IX) ikke vilde modtage Statholder­ posten i Holsten (1859— 60 ), og da Frederiksborg Slot brændte 17. December 1859, idet Folkesnakken udpegede Grevinde Danner og en af hendes formodede Elskere som Ophavsmænd til Branden, der var foraarsaget ved Ufor­ sigtighed med Ild. Paa denne Tid ønskede ikke mindst Højre Kongens Abdikation. At det dog langt fra altid fra Frederik VII’s Side var lige alvorligt ment med Truslen om at nedlægge Kronen, fremgaar bl. a. af hans Ytring til Tscherning, der havde bedt ham om aldrig at abdicere: „Aah, jeg gør det s ’gu ikke saa let, det skal De ikke tro! Man kan jo tale om det, uden at det derfor ju st skal sk e !“ (F ischers D ag ­ bøger 8. Oktober 1853). Med andre Ord H istorien om Hyrdedrengen og Ulven, første Afsnit, om igen! Ikke helt uden Grund betragtedes Kongen, der m isbrugte Ab­ d ikationstruslen som Kampmiddel baade i Stort og Smaat, i den Andræ -Hall-Krieger’ske Kreds som „en stor Dramatiker“, der kunde lyve „med stor V irtuosi­ tet“.14) Men denne Upaalidelighed bevirkede, at adsk il­ lige betydelige Personligheder ikke turde stole paa hans Ord og istemmede Refrainet: „Ikke Minister under den­ ne Konge!“ Ifølge en Udtalelse af Frederik VII selv, var den døende Christian VIIFs sidste Ord til sin Søn: „Husk Constitutionen og grib straks Statens Ror!“15) Og maa 13) At Kongen lod V ielsen foretage „bag M inisteriets Ryg“ (D.B.L. V, 1934, S. 582), er ikke rigtigt. 14) Se f. Eks. Fru Andræ’s „Dagbøger“ II, S. 158. 15) Sst., I, S. 35.