HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Statskup eller Abdikation? 601 men fik kort og knapt til Svar: „Henvend Dem til rette V edkomm ende!1 (d.v.s. til den nye Konge, Arveprin­ sen ). Klokken var da 7. En halv Time senere samledes alle for at gaa til Ta f­ fel, men først Kl. 7% kom Kongen ind, sigende: „Min Kone er syg og beklager, at hun ikke kan spise med os.“ Man gik nu til Bords. Stemningen var mørk og uhyg­ gelig. Da fik Arveprins Ferdinand det lykkelige Indfald at sige, at der plejede at været noget 01 til Østers. „Vil du have 01? — Bring noget Ale! (Til Ministrene) Maa- ske De ogsaa vil have Ale? Bring A le!“ Ogsaa Kongen selv drak nu livligt af Øllet og nødte endog efter Isen Grev Carl Moltke til at drikke et stort Glas ud; ja ogsaa den ildesete Krigsminister fik et Glas. Efterhaanden blev Kongen mere og mere oprømt, men sagde dog, da en erindrede ham om, at det var Kabinetssekretær F. F. T il- lisch ’s Fødselsdag: „Undskyld mig, m in gode T illisch, at jeg havde glemt det! Men al den Sorg og Ærgrelse, jeg har haft i disse Dage, har ladet mig glemme saa meget. — Din Skaal! — Undskyld, jeg drikker den i 01, men det er ikke vort Gravøl!“ Sluttelig ytrede Hans Majestæt til Arveprinsen: „Det er ikke værd at tænke mere paa det, jeg sidst sagde!“, og til Regeringens Medlemmer: „Jeg haaber, vi ses til Statsraad en Dag i næste Uge!“ Saaledes endte da denne puniske Krig med et Nederlag for Monarken. Een afgørende Sejr har Frederik VII — i Modsætning til Edward VIII af England! — dog vundet ved at true med Abdikation. 1850, inden Treaarskrigen endnu var til Ende, gennemtvang han overfor Premierminister A. W . Moltke, at Regeringen gik med til, at han ægtede sin E lskerinde, ja endog, at selve Biskop Mynster viede det høje Par i Frederiksborg Slotskirke den 7. August samme Aar. Det Trumf Es, hvormed Kongen besejrede