HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Statskup eller Abdikation? 5 9 9 igen. Allerede i Martsdagene (21.—22. Marts 1848) var han i sin Fortvivlelse over Situationen tilbøjelig til at træde tilbage fra Regeringen, og lignende Tanker op­ fyldte ham i Kampaaret 1854. Ogsaa under Ministerkri­ serne i September—Oktober 1856 og April 1857 er der oftere Tale om Frederik VIFs Tronfrasigelse. Længst nede har Kongen dog været i Foraaret 1854, da han i Anledning af Striden om Martensens Udnævnelse et Ø je­ blik fak tisk havde abdiceret til Fordel for sin Onkel Arveprins Ferdinand. Snart efter kaldte han dog Abdi­ kationen tilbage. De nærmere Omstændigheder ved den­ ne — unægtelig noget tragikomiske — Episode er fø l­ gende.12) Sidst i Januar 1854 døde den danske Kirkes Primas, Sjællands Biskop J. P. Mynster, kirkeligt den aandelige Fader til Kirkeligt Centrums Meninger og Mænd, poli­ tisk højkonservativ. Om den ledige Bispestol, hvis Be­ tydning ikke m indst i en politisk Kamptid af sjælden Haardhed — i hvert Fald maalt med Datidens Alen — laa lige for, opstod nu en forbitret tre Maaneder lang Strid. Her stod paa den ene Side Ministeriet A. S. Ør­ sted, der indstillede Professor H. L. Martensen, Myn­ sters nære Aandsfrænde, til Udnævnelse, paa den an ­ den den nationalliberale Opposition og selve Kongen, som sam lede sig om Professor H. N. Clausen. I Frederik VII’s Øjne var Martensen, der gentagende havde viist Forstaaelse ogsaa for tyske Synsmaader, en „notorisk Slesvig-Holstener“, en „upaalidelig Mand“, som Kongen ikke vilde taale. Derimod maa det staa hen, om han vir­ kelig, hvad hans Uven A. F. Krieger fortæller i sine Dag­ bøger (I, S. 206), skulde have faaet den gen ialt-sinds- 12) Jfr. herom H. L. Martensen: „Af mit Levnet“ III (1883), S. 1— 4, Krieger I, S. 206, E. Bodenhoff: „Kongesorger“ (1913), S. 81 f., N. Neergaard: „Under Junigrundloven“ I (1892), S. 884, A. F. Tscherning: „Efterladte Papirer“ III (1878), S. 150 51.