HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 9 8 Flemm ing Dahl byggede dog mere paa øjeblikkelige Stemninger end paa nogen virkelig Overgang til ultrakonservative Anskuel­ ser. Hyppigst fremtraadte de, naar Talen var om m ili­ tære Bevillinger. F. Eks. greb han under Krimkrigen (1853— 56) personlig ind til Fordel for Krigsm inister Hansens Krav, idet han erklærede, at det ikke var Mini­ steren, men ham, der vilde have Pengene.9) Ogsaa under Forhandlingerne om Oktoberforfatningen 1855 var det især hans Fordring paa, at han selv skulde kunne ud­ skrive Mandskab o.s.v., der aflokkede F inansm inister Andræ’s Frue følgende Udbrud (11. Juni 1855): Kongen „har i det Hele lidt ondt ved at huske, at han ikke er suveræn !“9) Mindre reaktionære Tilbagefald paakom ogsaa ved an ­ dre Lejligheder Kong Frederik. Saaledes erklærede han under M inisterkrisen i April 1857, at han nu vilde være „absolut“, og i Januar 1858 udtalte han overfor Kon­ seilspræsident Hall, at det godt kunde være, „at han tog Absolutismen igen i det H ele!“ (d.v.s. i det samlede Monarki).10) Hertil kom det dog aldrig. Der er vel no ­ get i Madvigs Ytring, at Gaven af Friheden bestod deri, at Enevældens Tøjler i Marts 1848 var faldet ud af Fre­ derik VIFs i kke s tærke Hænder; men lige saa rigtig er den gam le Filolog og Politikers andensteds fremsatte Dom, at Fastholden ved Absolutismen ikke kan bebrej­ des Kongen.11) Naar denne var m ismodig over Forholdenes Udvikling, tænkte han sig da m indst lige saa hyppigt at søge en anden Vej ud af Vanskelighederne, nem lig at nedlægge Kronen. Abdi ka t i ons t anken kommer Gang paa Gang s) Sst., 20/12 1853 (III d, S. 42—43). s) Fru Andræ’s „Dagbøger“ I (1914), S. 45. 10) Sst., II (1916), S. 158; Kriegers „Dagbøger“ I, S. 247 f. 11) J. N. Madvigs „Livserindringer“ (1887), S. 150 og 307.