HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 9 6 Flemm ing Dahl han, at Rigsdagen kun indkaldtes hvert andet Aar, og at „Løfteparagrafferne“ udgik. Det berettes endog, at han saa sent som den 5. Juni om Morgenen skal have søgt den konservative Krigsm inister General C. F. Han­ sens Hjælp til at undgaa at give Loven sin Underskrift, men at Hansen havde nægtet at indlade sig herpaa. „Novemberm inisteriet“ A. W . Moltke, som fandt Sank­ tionen „uundgaaelig“, nødte Kongen til at underskrive Grundloven og fandt heri en Forbundsfælle i Louise Ras­ mussen, den senere Lensgrevinde Danner.6) Noget alvorligt Forsøg paa at generobre sin Enevolds­ magt har Frederik VII dog ikke gjort. Ganske visst kan S t a t skups t anken spores helt op ti] allerhøjeste Sted; men Kongen var og blev et Stemningsmenneske, elskværdig og munter, men først og sidst lunefuld og uberegnelig. Han brugte imidlertid Truslen om et Statskup som en Trumf overfor Rigsdagens Medlemmer for at sikre sig Redebonhed fra disses Side til at imødekomme hans per­ sonlige Ønsker, særlig paa det finansielle Omraade. Han betonede nem lig overfor forskellige Politikere, at han stadig fra mange Hold blev opfordret til at „hæve For­ fatn ingen“. Dette vilde han dog ikke gøre, men til Gen­ gæld ventede han en velvillig Holdning fra Rigsdagens Side med Hensyn til sine Ønsker. Med Rette noterer Folketingsmand Joh. Ghr. F ischer i sin Dagbog den 8. Januar 1853: „Vi faa af Kongens Æ resfølelse Lov at være, men vi sku lle beta le!“ Frederik VII skal endog engang have bedt Venstres Fører A. F. Tscherning medvirke til at „tage Suveræni­ teten igen tilbage“ ;7) men Kongens Statskupsplaner 6) „Andreas Frederik Kriegers Dagbøger 1848—1880“ I (1920), S. 49; C. St. A. B ille i „H istorisk T idsskrift“ 6. Rk., IV (1892—94), S. 399 Fodn.; General Scholler til Rosenørn, se „Løsrevne Blade af Livsm inder“ (1888), S. 37, jfr. 42. 7) Fischers politisk e Dagbøger, 17/3 1854, III d, S. 90, R. A.