HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Statskup eller Abdikation? 5 9 5 tisk tilkny tn ing til „Menigmandspartiet“ ; men Kongen var, som han sagde til en Deputation, der bad ham nægte Næringsloven af 29/ i 2 1857 sin Sanktion, konstitutionel Konge. Derfor lovede han ved „Januarministeriet“ Bluh- me’s Tiltrædelse 1852 at ville staa Last og Brast med det og gav senere C. G. Andræ et lignende Tilsagn om Støtte, ligesom han 1854 ved gentagne Lejligheder nægtede at modtage Adresser, som udtalte Mistillid til Ministeriet A. S. Ørsted. Ud fra samme Tankegang afviste han 1863 Landstingets Adresse om Rigets statsretlige Forhold. Dog er Frederik VII af og til optraadt paa en Maade, der ikke er forenelig med en konstitutionel Konges til­ bagetrukne Holdning. Saaledes f. Eks., da han under Valgkampen 1853 ligefrem anmodede de fynske Bønder om at stemme paa de m inisterielle Kandidater —- en politisk Partitagen, som kun er forstaaelig i et Forfat­ ningslivs første Dage, — eller — omvendt — da han i en Samtale med Rigsdagens Formænd den 16. Marts 1854 undergravede Ministeriet Ørsteds Stilling. Ikke heller kan det forsvares, at han i sine sidste Aar (1861 — 63) oftere var tilgængelig for fremmed Indflydelse (f. Eks. Scheele’s og Blixen Finecke’s) imod Regeringen. At Kong Frederik ved enkelte Lejligheder har maattet kæmpe mod reaktionære Anfægtelser, maa siges at være overmaade menneskeligt. Det vilde snarere have været mærkeligt, om Kongen aldrig i Mismod over den politi­ ske Situation eller personlige Genvordigheder, forvoldt ham af Regering og Rigsdag, skulde have ønsket sig Enevælden tilbage. Som ovenfor omtalt, var Frederik VII i Begyndelsen af Juni 1849 i stærk Tvivl, om han overhovedet skulde undertegne Grundloven. Han fandt Øjeblikket til dens Stadfæstelse „mindre hensigtsmæssigt“ og frygtede yderligere for, at den „indeholdt Bestemmelser, som ikke vilde være til Gavn for Danmarks Rige“. Selv henstillede