HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Statskup eller Abdikation? 5 9 3 nævnelse til Sjællands Biskop efter Mynsters Død i 1854 skal der senere vendes tilbage. I afgørende politiske Spørgsmaal greb Kong Frederik VII kun sjældnere ind. Vigtigst i saa Henseende blev hans haardnakkede, men skæbnesvangre Vægring ved at gaa ind paa Tanken om Slesvigs Deling — „Det skal ej sk e!“ som han udtalte ved den store Tropperevy paa Lerbæk Mark ved Vejle den 18. September 1848. Til Ulykke for Danmark og Tyskland maatte Delingstanken, den eneste rette og retfærdige Ordning af Sønderjyllands Forhold, opgives paa Grund af Kongens Modstand; i sit Fald rev den „Martsministeriet“ med sig. I denne Forbindelse kan dog anføres, at det var Kon­ gens afgjorte Ønske, at Slesvig By skulde straffes og Flensborg belønnes for deres modsatte Holdning under Oprøret. I Overensstemmelse hermed afløste hans Ynd- lingsby Flensborg Slesvig som Hertugdømmets Hoved­ stad.4) Af mindre Betydning blev Frederik VII’s personlige Indblanding i Arvefølgesagen — den barnløse Konges stædige Krav om at faa ikke Prins Christian (IX ), men dennes Søn (Frederik VIII) fastslaaet som Arvtager af Danmarks Trone. Thi modsat ønskede den mægtige Zar Nikolaj I (1825— 55) lige saa bestemt Prins Christian selv til subsidiær Tronfølger, d.v.s. efter Kongens lige­ ledes barnløse Farbroder Arveprins Ferdinand. Som be­ kendt var den russiske Despot stærk nok til at paatvinge Europa og dermed ogsaa Danmark og dets Konge sin Vilje. Magtcentret laa endnu i Øst. Bag Kulisserne øvede Frederik VII ogsaa megen poli­ tisk Indflydelse ved den Ørsted’ske Regerings Fald i De­ cember 1854 og Ministeriet Halls Afgang i November- 4) Se f. Eks. Brev fra Kongen til Ministeren for Slesvig F. F. T illisch 10. April 1851, T illisch’s Privatarkiv, D. I, Breve fra fyr­ stelige Personer 1849—51, R. A.; „Frem“ 1927, S. 326.