HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 9 2 Flemm ing Dahl Død sent paa Aftenen den 20. Januar 1848, indledede den nye Konge da ogsaa med en Tale, i hvilken han ind ­ rømmede, at hans Begavelse ikke kunde staa Maal med hans afdøde Faders. I denne Selverkendelse havde Fre­ derik VII sagt Sandheden. Ganske v isst var Kongen ikke noget daarligt Hoved. Han ramte i sine Udtalelser ikke sjæ ldent det rette og formaaede ogsaa at sætte sig helt godt ind i de løbende Sager, men egentlige Statsmandsævner besad han dog ikke. Dette Forhold, i Forbindelse med hans Mangel paa V iljestyrke, maatte virke i samme Retning som hans passiv t-flegm a tiske Temperament. Han gjorde kun und ­ tagelsesvis Forsøg paa at sætte sin Vilje igennem — han vidste jo ogsaa, at det næsten aldrig lykkedes ham at gøre det! Der var ikke saa lidt Sandhed i C. G. Andræ’s skaanselsløse Spot: „Hvad Kongen vil, er det ligegyld ig­ ste i Verden!“2) Frederik VII trak sig som Regel tilbage, naar han mødte Modstand. Engang imellem har Kongen dog søgt at gribe ind i Statsstyrelsen. Men naar han gjorde dette, var det som oftest „i forholdsvis underordnede Spørgsmaal af per­ sonlig Natur“.3) Der tænkes her ikke saa meget paa de til Tider opsigtvækkende Ordensuddelinger, Kongen kunde foretage, som da han f. Eks. paa egen Haand ud­ nævnte sin Gemalindes tidligere Elsker Carl Berling til Storkors af Dannebrog. Der sigtes derimod til hans For­ hold til forskellige Embedsudnævnelser, f. Eks. til hans Krav om at faa Højesteretsadvokat C. E. Rotw itt til Amtmand i Frederiksborg — altsaa i Kongens um iddel­ bare Nærhed — , en Fordring, det trods F inansm in ister Andræ’s Protest lykkedes ham at faa ført igennem 1855. Til hans forbitrede Modstand mod H. L. Martensens Ud­ 2 ) „Geheimeraadinde Andræs politiske Dagbøger“ III (1920), S. 25 ff., 46, 157. 3) D. R. H. VI b, S. 163.