HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Johannes Lasenius Kramp

5 7 9

Danmarks Dronning! Du, som pleier Moderlig de Smaae, At de Spirer, Danmark eier, Frodigt trives maae. Medens Arbeidsmand nu gavner, Ei et Ly hans Glutter savner. Hver en Moder vil Dig ligne, Slægter dig velsigne! K ongesøn ! Sin Skjæbne Folket Med Dig knytte vil. Hvad vi har Din Fader tolket, Skal Du beile til. Danmark har velsignet Pagten; Folkets Kjærlighed er Magten, Som Du gjennem Fred og Fare, Brav og gjæv bevare. Fyrsteb rud ! hvis milde Øie Skued nys vor Strand. Nu blandt vore Dale, Høie Er Dit Fædreland. Slut Dig kun til Frændeflokken, Danmark Roser snoer i Lokken. Du vil og den Sandhed lære: Her er godt at være! Danmark, deiligst Vang og Vænge! E lskte Fædreland! Fred og Lykke blomstre længe Paa din grønne Strand. Hilsæl: Christian, Danmarks Konning, Caroline, Danmarks Dronning. Folket i sin Arm omfatter Eders Søn og Datter!“