HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 7 8 R. Berg Kramp rystede Viser ud af Ærmet i Hundredvis, og ligesom han havde været stærkt brugt som Digter i alle de Foreninger, hvor han havde været Medlem, saaledes blev han det nu ogsaa indenfor Snedkerlavet. Det var Klublivet, han indførte i Haandværkerkredse. Noget fremmed har det sikkert forekommet de fleste Mestre, naar han i en af Viserne synger: „At sidde her ved fyldte Fad, Med ægte Drue i Pokalen,

Og sjunge mangt et lystigt Qvad, Saa det mon runge højt i Salen.; Se saadan sam les vi i Lag, At lønne velanvendte Dag. Gid ofte efter fuldendt Id Vi her om Bordet sam les glade, Da sjunges vil i fjærne Tid Om Lauget her i Grønnegade, Dets bedste Held er Alles Maal: Op, tømmer Snedkerlaugets Skaal!“

Kramp var bleven Haandværkets Sanger, og det var derfor ganske naturligt, at det blev ham, der kom til at skrive Sangen ved Haandværkerstandens Lykønskn ings­ tog i Anledning af Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marianes Formæ ling 1841. Den lød saaledes: „Danmarks Drot! til dig mon drage

Konstner, Haandværksmand! Huld vor H ilsen Du modtage, Dig er kjær vor Stand. Stedse var Dit Med, at Aanden Skulde knytte Konst til Haanden. Fader! derfor sønlig Kjæde Glædes ved Din Glæde!