HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Johannes Lasenius Kramp 5 7 5 unge Mand, der nu traadte frem og vilde reformere? No­ gen særlig dygtig Snedker var han ikke, og man vidste ogsaa, at han havde givet sig af med alt andet end at passe sit Fag. Det var ikke frit for, at man saa skævt til denne Visedigter og Løjtnant, der borede sig ind alle Vegne og vilde spille en Rolle. Det varede da ogsaa 6 Aar, inden Kramp vovede at træde frem indenfor Lavet med sine Planer, og det er karakteristisk for det Milieu, han virkede i, at det ikke blev for selve Lavet, at han fremkom med sine Planer, men for en særlig indbudt Kreds af Mestre, som han havde T illid til, og som han havde vundet for sig. I Aaret 1837 mente han, at Tiden var moden, og ud­ stedte derfor en Indbydelse til Dannelse af en særlig „Forening af Snedkere til Kundskabers Fremme i Pro­ fessionens Theori“. For Nutids Øren lyder Navnet lidt opstyltet, men for Kramp har det sikkert ramt netop det, der var hans Mening: at højne Fagets og dets Dyrkeres Niveau. I Indbydelsen skriver han: „Det er ofte faldet mig ind, at der ved en Forening af en Del af Lavets Mestre, som føle Interesse for deres Stilling, vilde kunne virkes til Gavn saavel for den enkelte Mester i Særdeleshed som for hele Lavet i Almindelighed. Under dette Begreb af Gavn mener jeg fornemmelig at virke til vore Svendes og Lærlinges bedre Dannelse i Professionens Theori lige­ som ogsaa at forskaffe os selv Efterretning om de nyere Opfindelser, Moder og forandrede Arbejder fra alle Sko­ ler i Udlandet, der er særegent hver Snedker til Nytte. Det er ethvert Menneskes Pligt, i hvilket Fag han end er sat, at opnaa den mest mulige Fuldkommenhed i samme. Denne P ligt hviler altsaa paa os, og vor Indivi­ dualitet som Snedkere betragtet har sit Særkende heri, at vi følge vor Tid. Dette Formaal opnaaes bedst ved en Forening af kundskabselskende Mænd. Danmark og især