HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 7 4 R. Berg Det gam le Haandværkerblod var vaagnet i ham, og hvor ilde han end havde befundet sig ved sin Indtrædelse i Snedkerlavet, følte han dog i Aarenes Løb, at han i Grunden her befandt sig blandt sine egne. Ti ogsaa indenfor Lavet havde man Brug for hans selskabelige Talenter. Hos en Kreds af yngre Mestre fandt han Mod­ tagelighed baade for sine Evner til at arrangere glade Sammenkomster og for de Ideer, han længe havde næret om at hæve Haandværkerstanden. Den skulde efter Kramps Mening ikke staa tilbage for nogen af de andre Sam fundsklasser, og derfor maatte den baade i Kundskaber og Dannelse kunne staa paa Siden af disse. At der manglede noget heri, var Kramp klar over, ligesaa at hvis han vilde naa sit Maal, maatte han gaa lempeligt frem. Det, der for hans ungdommelige Begejstring stod som Idealet, var Oprettelsen af en Haandværkerhøj skole, hvor man ikke blot lærte de for­ skellige Fags Teknik, men ogsaa fik det nødvendige teo­ retiske Grundlag til Forstaaelsen af denne foruden Ev­ nen til at kunne udtrykke sine Tanker mundtligt og skriftligt. Som Inspektør fra 1832 ved de Massmannske Søndags­ skoler, i hvilke han selv havde været en fremtrædende Elev, var Kramp vel kendt med det Menneskemateriale, han skulde virke iblandt, og vidste, at det var saare langt fra, at der blandt Haandværkets Lærlinge var Lyst til at gaa stort videre end højst nødvendigt. At faa en Under­ visning sat i Gang, der om fattede alle Haandværksfag, var ugørligt. Han maatte foreløbigt nøjes med at faa den sat i Værk indenfor sit eget Fag, Snedkeriet. Men heller ikke det var saa lige en Sag, fordi der hos Største­ delen af Mestrene kun var liden Interesse for en bedre Uddannelse. De fleste ræsonnerede som saa, at havde de selv kunnet slaa sig igennem med det, de havde lært, kunde deres Lærlinge ogsaa gøre det. Og hvem var denne