HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Johannes Lasenius Kramp 5 6 9 til at reformere de gamle Arbejdsformer. Det eneste, man klamrede sig til, var at bevare de overleverede Lavs­ rettigheder som Værn for den Smule Fortjeneste, der kunde falde af. Lavsbestyrelsens væsentligste Opgave var da ogsaa den at gaa paa Jagt efter de sølle Fuskere, der havde skjult sig i en eller anden Krog, hvor de gjorde „Indgreb i Lavets vel erhvervede Rettigheder“, eller ogsaa efter en af de forhadte Marskandisere, der omgik Lovens Be­ stemmelser. Hvad siger man til, at Snedkerlavets Older­ mand sammen med Politiet tilbragte en hel Nat paa en Trappegang i Trompetergangen for at passe paa en Mar­ skandiser, som man havde mistænkt for at sælge Møb­ ler, han ikke havde Lov til? Det var altsaa i dette Milieu, at den unge Kramp saa sig hensat, og det var i alle Henseender modsat de Kred­ se, han hidtil havde færdedes i og været feteret af. Intet Under, at han, som han senere skrev engang i et Andragende, “kom til at kende en Kreds, hvor alt var mig fremmed og uhyggeligt“. Ganske vist har han rettet dette Udtryk til „en Kreds, fremmed for Alt, hvad der tidligere havde omgivet m ig“, men der er næppe nogen Tvivl om, at det er det første, der gengiver den Stem­ ning, han virkelig har følt. Hvad var der herved at gøre? Romantisk stemt, som den unge Kramp var, har han ikke ladet sig kyse, men i sin ungdommelige Fantasi tænkt: „Kan jeg ikke naa at virkeliggøre mine tidligere Idealer, vil det da mon ikke kunne lykkes mig at blive Fører i den Kreds, hvori jeg nu nødes til at træde ind? Kan jeg mon ikke refor­ mere hele Standen og give den nye Maal, dygtiggøre den til atter at blive, hvad den en Gang var?“ Til at begynde med har Kramp nu næppe vidst andet Middel end det, Lavsbestyrelsen altid havde brugt: den stadige Forfølgelse af alle, der uberettiget forstyrrede