HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 6 8 R. Berg At han dog til sidst har maattet ty til dette for at faa en Levevej, er derfor sikkert gaaet ham nær til Hjerte. Drømmen om at blive Digter har maattet skydes til Side for at blive Snedkermester. At det har p int ham , kan man slutte af den Prolog, han skrev til sine „D igtninge“, og hvori han skildrer sin Barndoms Syner ind i det for­ jættede Land: „Men ei didhen monne stige Mine vilde Harpeslag, Fostred i Naturens Rige Paa saamangen storm fuld Dag.

Derfor Toner, ogsaa stige Dybe Sukke fra m in Sjæl, Det er som I vilde sige Mig et smerteligt Farvel! Ak! farvel I Toner kjære, I har gjort mig lykkelig; Eders Skjæbne vil vist være: En Gang flagre bort med m ig !“

Digteren og Borgerløjtnanten maatte bide i det sure Æble og melde sig som Mester i det gam le københavnske Snedkerlav. Hvad var det for en Kreds, Kramp kom ind i her? For Størstedelen en Samling Smaamestre, som sad og huggede i det for blot at bjærge Føden, og som paa alle Sider følte sig klemte og udpinte af Fuskere og Mar­ skandisere, der paa enhver Maade satte Priserne ned for deres Arbejde og gjorde dem afhængige af sig ved For­ skud og Laan. Der var i denne Kreds ingen Sans for den nye Tids Forretningsformer, for Salg fra Butik og Arbejde for Lager til Udvalg for et bedre købedygtigt Publikum, in tet Fremsyn, ingen Kapital og fremfor alt ingen Lyst