HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

514 Carl C. Christensen Stadsgraven og oven for denne Volden med sine store løvrige Træer. Paa den Del af Volden, der var vis å vis Bagsiden af Koncertsalen, stod Lavendelstrædes Stub­ mølle, der hed Luses Mølle fra gammel Tid, men dette Navn var blevet „forfinet“ til „Lucie Mølle“. Det er til dette Sted, hvorfra man kunde se Fyrvær­ keriet og Ballonopstigninger, der sigtes, naar det i T i­ volivisen hedder: Og nogle tager til Takke Med oppe fra Volden at see. I Stadsgraven laa der to Øer, den ene uden Særnavn, blot kaldet „Øen“, medens den anden har det italienske Navn „Capri“. D isse to Øer hørte oprindelig ikke til Tivoli, men kom der senere, og „Øen“ blev et kært og søgt Sam lingssted for de Mennesker, der yndede „Tri­ bunesang“, og den havde netop sit Hovedsæde i Øpavil- lonen, der laa paa Holcks Ravelin i Stadsgraven. Tivoli lejede i 1844 „Øen“ af den saakaldte „P lads­ major“,68) der havde faaet den overladt som en Slags Embedshave. Den blev derefter af T ivoli udlejet til Vinhandler I. F. Hansen, der her opførte et Vinhus, som dog brændte faa Aar senere, men Hansen opførte en ny Pavillon med I. M. T. Meyer som Lejer. Det er denne Pavillon, som nulevende gam le Københavnere og Provinsianere kan m indes fra deres Ungdom, naar de under et Besøg i T ivoli smuttede over den lange Ponton­ bro, der førte til Øen, og skyndte sig op ad de mange Trapper til den ottekantede — eller sekstenkantede — Pavillon, fra hvis Galleri „Syngepigerne“ sendte deres 68) Pladsmajoren var en Officer, der sorterede direkte under Kø­ benhavns Kommandant, og det var i denne Egenskab, han havde faaet Øen overladt til privat Brug.