HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Tivoli og Vauxhall samt dets Forløbere Gæsterne med gamle Lumbye i Spidsen i Procession rundt i Haven efter først at have forsynet sig med Gry- delaag, Kaffekander, Tragte eller andre Køkkensager. Saa endte Processionen paa Teatret, og her foranstalte- des en meget gemytlig Privatforestilling med Koncert paa alle Køkkeninstrumenterne.“ Da Tivoli aabnedes i 1843 og mere end en Menneske­ alder derefter, var dets Omgivelser vidt forskellige fra nu. Dengang omgærdede Voldene hele Fæstningen Kø­ benhavn, og gennem den smalle Vesterport og Broen, der førte over Stadsgraven, maatte man gaa for at kom­ me ud til Tivoli. Men det var nu ikke det værste; værre var det, naar man skulde fra Tivoli og gaa hjem , thi da var det paa en Festaften næsten umuligt at slippe helskindet gennem Vesterport, der ikke var beregnet paa at tage en saa stor Menneskemasse paa een Gang, og stort bedre var det heller ikke med Broen over Stads­ graven, selv om en Pontonbro, der var lagt interim istisk ved Siden af den faste Bro, hjalp paa Menneskemassen, der strømmede fra Tivoli. Helt godt blev det først, da Vesterport i 1857 blev nedrevet, hvorved der fremkom en stor aaben Plads imellem de to Volddele, det saa- kaldte „Vestergab“. Selve Tivoli laa i 1843 fuldstændig frit, thi det havde i sin umiddelbare Nærhed kun „Vesterbros nye Teater“ ved Frihedsstøtten; det var i 1834 opført af Teaterdirek­ tør Phi li ppe Pet t o l et t i efter Tegning af Arkitekt og Tea­ termaler Troels Lund . 67) Dog fik T ivoli fire Aar efter dets Aabning Københavns 1ste Jernbanegaard som Nabo; den opførtes 1847 paa det Sted, hvor nu Hovedbanegaarden ligger. Paa den Side af Tivoli, der vendte mod Byen, laa 67) Om dette Teater se: Eiler Nystrøm: „Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid“, I, 1910, S. 220 o. flg.