HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns Historie 1660— 1757 4 6 3 tydelige barokke Træk — den Dag i Dag en Pryd for det ærværdige Marineanlæg. Men med Danneskiolds Bortgang skrinlagdes ret hur­ tigt Tanken om Matrosbyen. Ogsaa i andre Kvarterer af Byen end de her omtalte, gjorde Barokkiseringen af København sig pletvis gæ l­ dende gennem anselige Patricierhuse og fornemme Pa­ læer.65) Og i Kgs. Nytorvs Fortsættelse mod Syd — Større Stræde — paabegyndte Fillip de Lange 1738 et monumentalt Bygningsværk paa Gammelholmsiden, Ma­ rinens Hovedmagasin med den høje Midtpavillon som Point de Vue for Enden af dette Stræde, der i Forvejen havde andre anselige Bygninger, hørende til Gammel­ holm. Atter her møder man Trangen til at give Slots­ holmen værdige Omgivelser. Tidens Forkærlighed for ved grandiose Monumenter at m idtsam le Pladser gjorde sig ogsaa gældende i Chri­ stian VFs Dage og med Kongen selv som Ophavsmand — i al Fald til den Rytterstatue, han vilde rejse for sin Fader — hvor, vides ganske vist ikke.66) Heller ikke et andet Monument blev til Virkelighed. Det var Marcus Tuschers mærkelige, om den senere Frihedsstøtte m in ­ dende Monument over Branden 1728; det skulde rejses paa „Mønsterpladsen“ i Amalienborgkvarteret.67) I Christian VFs København færdedes Ludvig Holberg i sine ældre Aar. Men denne store Stadssatyrikus, der ellers havde et skarpt Blik for Mangler og Ufuldkom ­ menheder, lader aldrig et m isfornøjet Ord falde om denne By, i hvilken han jo forøvrigt ogsaa befandt sig saa godt. Hans Indstilling var selvsagt Barokkens, han 65) C. E lling: Palæer og Patricierhuse fra Rococcotiden, 1930. 6«) Edv. Holm : Anf. V. II, p. 326. 6?) A fbildet i Fr. W eilbach: Anf. V., p. 88.