HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

462 Vilh. Lorenzen og med Torve, komponerede om et Gadekryds. Der er Skønhed og Kraft i dette Stykke Byplanarbejdes L inie­ føringer, hvor den modne Barok endelig slaar helt igen­ nem, samtidig med at Projektet er funktionelt rigtigt gennemtænkt. Ogsaa dette Projekt arbejder med de lange Perspektiver, men det havde været s a a som sa am ed Virkningerne i Virkeligheden, da alene Skibene i Flaa- dens Leje har spærret for Udsigten. „Det funktionelle trium ferer her, som overhovedet paa Holmen, over de ideale Tendenser“ (E llin g ). Men ikke desto mindre staar man her overfor et meget in teressant Byplanforsøg. At Danneskiold har Hovedæren for Projektet som Helhed, tør man gaa ud fra, og med Rette har man givet det Navnet „Den Danneskioldske P lan“, men Udformningen af selve Marinebyen mener E lling mulig kan tilskrives Danneskiolds nære Medarbejder, den dygtige Fortifika­ tionsofficer, Tyskeren Chr. E. D. v. Otken, Chef for den holstenske Fortifikationsetat. Saa storslaaet var den Danneskioldske Plan, at man ikke kan vente den fulgt i sin Helhed. Allerede tidligt kom et Ændringsforslag frem. Men i et Par Menneske­ aldre blev det dog denne Plan, der kom til at bestemme Holmens Udformning og dens Bygningshistorie. Endnu 1749 har man ikke helt opgivet Grundtrækkene i Planen af 1740 (Ktvk. 1942, T. XXXVIII). Af de ikke faa Bygninger, der opførtes i de følgende Aar, bør nævnes Nyholms Hovedvagt 1744— 45. Den skulde „gøre Front lige imod Indgangen paa Holmen“, og festligt har dens kroneprydede Spir kunnet h ilse den Ankommende paa lang Afstand. Langt betydeligere var dog Arsenalbygningerne, med den pompøse Mellemport, et Værk af F illip de Lange, der mulig ogsaa har haft med Hovedvagten at gøre. Da Danneskiold ved den nye Konges Tronbestigelse 1746 blev afskediget, havde han dog naaet at give Holmen et arkitekton isk Ansigt, med