HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

456 V ilh. Lorenzen cus Tuscher. Som Søetatens Bygmester fungerede Stads­ bygmesteren N. Banner Mathiesen fra 1733, da han af­ løste Ernst. Hans Stilling var dog nærmest en Inspek­ tørs. Selv byggede han in tet.60) En af de mest benyttede Bygmestre indenfor Marinen var Franskmanden Fillip de Lange, han blev dog først Aaret efter Christian VI’s Død knyttet til Søetaten som dennes faste Arkitekt. Endelig var der, og specielt bestem t for Københavns Bygningsvæsen Stadsbygmesteren, Banner Mathiesen, hvis Virksomhed var underlagt Generalbygmesteren. Den var forøvrigt ikke imponerende af Omfang. Stads­ konduktør Søren Balle afløstes 1739 af Sønnen Peder Balle, der fungerede til 1765. Forøvrigt havde Køben­ havns Politim ester stadig betydelig Indflydelse paa alle tekn iske Anliggender. Imidlertid skete der 1742 en radikal Ændring i det offentlige Bygningsvæsen, idet Kongen dette Aar ophæ­ vede Generalbygmesterstillingen og i Stedet oprettede en Bygningskomm ission med Thura og Eigtved som de sær­ lig Sagkyndige. Stadsbygmesteren var underordnet Komm issionen.61) Siden Christian IV havde Danmark ikke haft en saa passioneret E lsker af Arkitekturen blandt sine Konger som Christian VI. Hausser havde været hans Lærer i civil og m ilitær Arkitektur, og hele sit Liv igennem var Kongen overordentlig interesseret i Bygningskunsten, selv i dens m indste Detaljer. Ikke for in tet er han en af vor Histories største Bygherrer. I Christian VI’s 16 Regeringsaar faar Barokken med Rococcoindslag endnu fastere Fod i København — ikke alene i det offentlige, men i stigende Grad ogsaa i det private Byggeri. Samtlige Bygmestre, særlig de yngre, 60) F. W eilbach: Dansk Bygningskunst i 18. Aarh. 1930, p. 76 ff. —• Jfr. C. E lling: Holmens Bygningshistorie, 1932, p. 50 f. 61) Medd. fra Rentekammerarchivet 1873— 76, p. 38.