HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660—1757 455 en varig Indsats. Det faldt i hans Lod at fortsætte det af Faderen paabegyndte Arbejde for at faa de afbrændte Bydele genopført. Men hans Hovedindsats blev dog den Nyordning af Slotsholmen, han gennemførte. Samtidig tog han levende Del i Arbejdet med det stadig svævende Problem: Udnyttelsen af Ny-Christianshavns Mulighe­ der. Men udover disse Opgaver var der i hans Regerings­ tid ikke større Ting at gøre. Christianshavn kaldte ikke paa noget særligt Initiativ, ej heller Ny-København, om hvis T ilstand 1740 et udmærket oplysende Kort giver fyldestgørende Besked (Ktvk. 1942, T. XXXVI). Og Be­ fæstningen med Kastellet var i det Store og Hele bragt paa en Form, man kunde blive staaende ved, ligesom Forterrainet udviklede sig stilfærdigt, saa temmeligt efter sine egne Love og udfra Trafiklinier, der allerede i tidligere Tider og sidst i Frederik IV’s Dage var lagt godt fast (Ktvk. 1942, T. XXXVIII). Som sine Forgæn­ gere havde ogsaa Christian VI sine Embedsmænd som Hjælpere i alskens Bybygning. Der var først og frem ­ mest E. D. Hausser (f 1745), Chef for Fortifikations­ etaten til 1738; han afløstes Aaret efter af Samuel Chri- stoph Gedde. Hausser var tillige vel uddannet i civil Byg­ ningskunst og fik 1735 betroet Stillingen som General- bygmester efter Ernst, der da trak sig tilbage. En bety­ delig Kraft som Byplankyndig havde Kongen tillige i H. H. Scheel. Foruden Hausser havde Kongen arvet en udmærket Arkitekt i Krieger, men han fik i denne Kon­ ges Tid kun lidt at gøre, idet Christian VI havde faaet Erstatning i to unge Ingeniørofficerer, Nicolai Eigtved og Laurits Thura, begge fremragende Arkitekter, begge Danske og de første indfødte'Bygmestre af virkeligt Ta­ lent. Thura blev Hofbygmester 1733, Eigtved 1735, og begge fik en straalende Fremtid. Foruden disse betyde­ lige Mænd havde Kongen lejlighedsvis ogsaa andre, men fremmede Bygmestre, til sin Raadighed, bl. a. Carl Mar