HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

3 1 4 K. C. Rockstroh gen Ord for Ord, hvad Justitsm in isteriet havde forestil­ let.23) Da nu imidlertid samtlige Væbningens Officerer havde kongelig Udnævnelse, var he rmed Valgenes B e tyd ­ ning nærmest reduceret til Nul undtagen fo r Fo rfrem ­ melse til Underofficer eller Sekond lø jtnan t! Det maa have været en dyb Skuffelse for Tscherning. Dagen efter skrev Justitsm in isteren privat til Gene­ raladjudanten, med hvem han forud mundtlig havde drøftet denne Sag, at han ved den Form, han havde givet sin Forestilling, havde søgt „at forebygge, at der ikke i en — om end nok saa væsentlig —- Form fejl“ [af Tscher­ ning?] „skulde blive en næsten nødvendig Grund til et Brud“ [inden for det samlede Ministerium? eller mellem Kongen og Tscherning?] „som i saa mange Realitets- spørgsmaal omhyggeligen er undgaaet“. For en Sikker­ heds Skyld, sluttede Justitsm in isteren , havde han først forebragt sin Forestilling i Statsraadet, der var enigt om, at Sagen blev afgjort paa denne Maade. Striden om Valgene i Væbningen var altsaa nu naaet op i de højeste Regioner, var blevet af politisk Betyd­ ning. Den 25. August underrettede Ju stitsm in isteriet korrekt Krigsm inisteriet om Resolutionen af 22., og to Dage efter lod Krigsm inisteriet Underretningen gaa v i­ dere til Væbningen.24) Generaladjudanten har uden Tvivl noteret Afgørelsen med T ilfredshed. Den 10. s. M. havde han udvirket et kongeligt Reskript til Statsraadet (Ministerraadet?) om at udtale sig, om det ikke maatte anses fornødent, at skriftlig kongelig Resolution erhvervedes, før provisori­ ske Bestemmelser, der medførte Forandring i de be- staaende Anordninger, emaneredes gennem et M iniste­ rium, selv om Sagen har nydt Hans Majestæts mundtlige Bifald. Hertil svarede Ministerpræsidenten den 17. s. M., 23) Generaladjudantens indk. Sager, 1848, II, Nr. 120. Findes ogsaa i den m ilt. Reskriptsam ling. 24) Væbningens Journal 1844—48, Nr. 469.