HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 8 6 V ilh. Lorenzen mann, der dog først blev helt gennem ført 17 00 .87) (Ktvk. 1942, T. XVI, 3 ). Af andre Reguleringer til Fordel for Gaderne „i Lighed og Z irlighed“ efter Byggelovens Ikrafttræden omtales An ton iestræde 1689. Endelig skal nævnes, at Frue K irkegaa rd 1699 udvides ved Nedbry­ delse af nogle Huse i Dyrkøb.ss) Men alt i alt synes det kun at være relativt faa Ar­ bejder af denne Art, der fandt Sted. I det Store og Hele beholdt den gamle By sit hævdvundne Gadenæt. Trods al Enevælde savnede Regeringen i Virkeligheden baade Magtmidler og økonom iske Midler til en virkelig radikal Omdannelse og Sanering af de forbyggede Dele af den gam le By. Thi hævdvunden Ejendomsret er svær at bryde og det er da ogsaa en alm indelig Erfaring, at Grundejendomme, særlig i Byer, yder latent Modstand mod Forandringer af deres Omfang. De kan holde sig — og har ofte holdt sig -— i Aarhundreder. Mærkeligt nok er det først i de begivenhedsrige Aar, i 1680’erne, København faar en Matrikel ved Udarbejdelse af Grund­ taksten af 1689. Paa Grundlag af den har H. U. Ramsing i sit store Værk, Københavns Historie og Topografi i Middelalderen, i 3 Bind, udarbejdet et saare fortjenst- fuldt Ma trikelkort over Grundene i den gamle By. Dette Kort giver ogsaa Gadenættet, med Gadenavne som de var i dette Aar — saa meget mere lærerigt og anskueligt, som det nuværende Gadenæt er indtegnet paa Kortet. De Bestræbelser, der i denne Konges Tid udfoldedes for at gøre særlig de gam le Bydele mere regelrette i Gadeføring og mere solide og moderne i Byggemaade, blev, hvad Resultaterne angaar, saare beskedne. Og dog var der gjort energiske og gode Begyndelser. I Bygge­ loven af 1683 var der tilmed givet Myndighederne et 87) K. D. VI, Nr. 656, 702, 707, 731; VII, Nr. 173, 829, 857, 913. 88) K. D. VI, Nr. 429, VII, Nr. 864. — Jvf. s. St. Nr. 26.