HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns Historie 1660— 1757 saa Christianshavn. Den trivedes øjensyn lig ganske godt i 17. Aarhundredes sidste Aartier — at dømme efter de ret anselige Bygninger, der opførtes i Strandgade, hvor fremtrædende Mænd som Joakim Irgens og Cort Adeler slog sig ned.86) Saa meget kan dog sikkert siges, at fra og med Bygge­ loven af 1683 erstattedes en hel Del Bygninger, udeluk­ kende i Bindingsværk, med Bygninger helt eller delvis i Grundmur — særlig dog i „de store Gader“. Men om en tydelig Barokisering af de ældre Bydele i Christian V ’s Dage er der øjensyn lig ikke Tale endnu! I Byggeloven af 1683 er der forøvrigt ogsaa Tale om Gadereguleringer og af og til hører man ogsaa om, at saadanne fandt Sted. Allerede 1670 havde den alt om ­ talte Regulering af Gertrudsstræde „i Snor og V inkel“ fundet Sted. Og samtidig tog man fat paa Voldgaderne, efter at der i Sommeren 1669 var udgaaet Ordre til en Ingeniør straks at lade afpæle, hvor vid Plads inden for Byens Volde det var nødvendigt at rydde og lade forblive ubebygget og hvilke Huse, det vilde være nød­ vendigt at nedbryde. Næste Aar blev det paabudt at fjærne en hel Del Huse mellem Vester- og Nørreport, der laa ubekvemt for Færdselen bag den nylig ombyg­ gede Fæstn ingslin ie. Hvervet var overdraget v. d. Osten. Men en Kendsgærning er, at det varede mer end en halv Snes Aar, inden der opnaaedes et endeligt Resultat og det er karakteristisk, at det først er efter Udstedelsen af Byggeloven af 1683, der kom lidt Fart i dette som i andre Reguleringstilfæ lde. Men det gik kun langsomt — i Ryk — som med Strækningen fra Nø rre- til Vester­ port, der skulde afrettes i Lighed med Østervoldgade. 1685 approberede Kongen et Forslag af Gotfred Hoff- 86) V ilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst, 1914.