HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 førelse og anbefalede kraftigt sin Søn og Efterfølger at faa Tanken virkeliggjort. Det skete først under hans Sønnesøn og da paa Slotsholmen. Men Christian VI’s Christiansborg staar i Gæld til Tessins Slot.62) Det store Sofie Amalienborgomraade fik altsaa Lov til foreløbig at ligge hen, som det efterhaanden blev formet i Aarene efter det tidligere Slots Brand 1689 og det er saa heldigt, at vi fra Slutningen af 1690’erne, Christian V’s allersidste Aar, har bevaret et overmaade oplysende Kort over det hele Omraade (Ktvk. 1942, T. XX). Da det lille Slot var brændt 1689, blev det overdraget Ole Rømer at fremsætte Forslag til en Nyordning og 1690 var han færdig med sine Overvejelser. De gik ud paa, at en Gade fra Kvæsthuset skulde føres videre forbi nybyggede Møller, langs Graven for Enden af Amalien­ borg Have og ud til Bredgade. Det blev Begyndelsen til nuværende St. Annæ Plads, hvis Bredde skyldes, at Ole Rømer anbefalede en Kanal langs Havens Sydside, for­ uden en Kanal langs Bredgade, begge 30 Alen brede — og begge blev udgravede. Det lave og fugtige Terrain gjorde dem næsten nødvendige. Selve Haven skulde helt nyomlægges, med Adgang over Broer fra Syd og fra Vest fra Bredgade, ligeud for Dr. Tværgade. Kongen b i­ faldt Forslaget med den Bemærkning: „Direktionen skal Rømer selv have“ !63) Det er følgelig ogsaa under hans Ledelse, Haven har faaet den Form og Skikkelse, Kortet angiver og nærmest som en ak sefast Parterrehave. Det er den endelige Ordning, Rømer traf, der er gen ­ givet paa det omtalte Kort. Men dette fortæller langt mere og er værdifuldt, fordi det hviler paa en virkelig Opmaaling af hele denne Bydel. Det viser for det første, 62) R. Josephson: Anf. V., p. 77 ff. 63) Fr. Schiott: Blade af St. Annæ Kvarters Hist. i Architekten IX, p. 281 f. — Jvf. K. D. VII, Nr. 558.