HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns Historie 1660— 1757 2 6 9 Opgaven, der forelaa, var at faa anbragt det Kæmpe­ slot, Christian V vilde opføre her, efter at han først havde syslet med Tanken om en Nybygning paa det gamle Københavns Grund paa den historiske Slotsholm. Generalbygmester Lambert v. Haven havde leveret et Ud­ kast — indtegnet paa et Kort over København fra 1690’erne (Ktvk. 1942, T. XXII, 1) — men det blev kas­ seret og Kongen henvendte sig i Stedet for ved Aar 1693 til Stockholm Slots berømte Bygmester, Nicodemus Tes- sin d. Y., for at faa denne til at bygge det nye Slot, der nu skulde ligge i Sofie Amalienborgkvarteret.60) Af de forskellige Projekter er eet særligt gennemarbejdet. Det er øjensyn lig sket i Danmark, men i Forstaaelse med Tessin, og det er bedst i Stand til at anskueliggøre, hvor­ ledes Opgaven var tænkt løst (Ktvk. 1942, T. XXI, 2 ). Slotsomraadet skulde om fatte hele det store Terrain mellem Strandstrædepartiet og Kastellet og indrammes af Kanaler i Syd, i Vest langs Bredgade, og i Nord. I Øst løber Toldbodgade, men her som en S trandpromenade i Ligeløb op mod Toldboden. I det nye Slots Beliggenhed ud mod Havet var der for saa vidt noget symbolsk, som Kongen, der herskede over havom flydte Lande og havde en stor Sømagt til Baadighed, virkelig kunde siges „at staa ved højen Mast“. Men naar det nye Kæmpeslot blev lagt her, er det maaske ogsaa for at give det en P lace­ ring, som det ærværdige Louvres ved S ein en ! Det brændte Sofie Amalienborgs særlige Slotsom- raade, med Haveanlæget foran, kom til at bestemme Pladsen for det nye trefløjede Slot med den lave F jerde­ fløj mod Nord. Slottet kom til at ligge m idt i det nye mægtige Slotsomraade og saaledes, at Hovedtilkørselen blev Syd fra gennem det af en Mur omgivne og lukkede G0) Alt fra sin Regerings Begyndelse havde Chr. V syslet med Tanken om et nyt Kongeslot „til denne souveraine kongelige Re­ gerings Ære og Anseelse“ (Chr. V’s Testam ente).