HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 6 0 V ilh. Lorenzen telig strænge Krav til Helhed i Bebyggelse. Man fordrer — og gennem ført ined tvungen Censur — Ensartethed, i Pladsbilledet. At disse borgerlige Husrækker brødes af monumentale Palæbygninger, saa Kongen gærne og for­ uden Gyldenløves Palæ fra 1670’erne, rejste sig andre statelige Privatboliger i 1680’erne: Niels Juels (nu det Thottske), det Ah lefeldske (nu Hotel d’Angleterre) og det B jelkeske (hvor nu Magasin du Nord ligger). Selv byggede Kongen 1671-—73 Kanonstøberiet, Gethuset, om ­ trent paa det nuværende Kgl. Teaters Plads.42) Derimod ved man ikke, hvor den Kirke ved Kgs. Nytorv, Kongen i 1680’erne havde givet de hollandske Lutheranere T il­ ladelse til at bygge, skulde have rejst sig.43) Men Følelsen af at den store, ret uformelige Plads maatte have noget m idtsam lende, var stadig levende. Men hvorledes? Kongen, der aabenbart paa enhver Maa- de vilde gøre sit nye Torv til Stadens fornemste, mest repræsentative Plads, besluttede sig til, vist ved Aar 1685, at lade sin egen lueforgyldte Rytterstatue rejse. I romersk Imperatordragt vilde han ride hen over „M isundelsen“, omgivet af Visdommen (M inerva), Hel­ temodet (Alexander den Store), Styrken (Herkules) og Æren (Artem isia). Kunstneren, der var udset til Opga­ ven, var Franskmanden Abraham Cesar Lamoureux, og 1688 var Statuen færdig til Opstilling, omgivet af et Git­ terværk for at holde Folk i passende og ærbødig Afstand. Udenom dette plantedes Træer i en stor Kres, „Krind- sen“, som foreslaaet paa et sam tidigt Kort (Ktvk. 1942, T. XX I).44) 42) Vilh. Lorenzen: Kbhv.ske Palæer, pass. — Samme: Lamb. v. Haven, 51. — K. D. VI, Nr. 724, 730, 779, 856. 43) V ilh. Lorenzen: Reformert Kirke, 1914, p. 8. 44) Hj. F riis: Rytterstatuens H istorie, p. 377 ff. — E. Marquard: A. C. L. i Fra Arkiv og Museum, Serie 2, Bd. 1, p. 237 ff. — K. D. VII, Nr. 82.