HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 getorvet med samt de derom byggede Gader maa paa den Maade vorde indrettet som hosføjede Afridsning udvi­ ser og at den paa Kongetorvet nu staaende Corps de Garde maa h en flyttes i den Krog imellem afgangne Ge- neralleutenant Rosenkrantz og Friederich Gieses Gaar- de“.40) Resultatet af den her approberede Ordning a f­ læses paa det yngste af de tre Kort fra c. 1688. (Ktvk. 1942, T. IX ). Hovedvagten, der befaledes flyttet 1680 og nu er opført, skulde være „til deres Fornøjelse“, der bor paa Kongetorvet; den er anbragt i et Indhuk um iddel­ bart Nord for „Graf Ahlefeldts Haus“, nuværende Hotel d’Angleterre. Arrangementet paa Pladsm idten er genta­ get i en lidt anden Form end det tidligere foreslaaede. Givet er, at Kongens Nyto rv blev det første bevidste og efterhaanden ogsaa gennemførte Forsøg paa at skabe Pladskunst i Danma rk i Barokkens Aand. Ophavsman­ den til Kortet af 1688 kendes ikke.41) Men eet er P ladsens Form, noget andet er dens Gulv og Vægge, thi en Plads er jo et Rum. Og her møder man atter noget for Tiden saare karakteristisk! Ikke nok med, at Torvet 1670 var befalet brolagt under T ilsyn af Niels Rosenkrantz, og at Grundejerne her skulde opføre tilbørlige Købstadbygninger. To Aar efter præciserer Kongen sine Bygningskrav nøje. Da befales, „at ingen maa paa bemeldte Torv nogen Huse eller Bygning sætte, som jo i det m indste befindes i to Stokværk i Højden, foruden Kælder, og til Gaden med en Brandmur opført, og derhos iagttages, at samme Huse, saavidt muligt er, paa een Manér og efter een Bygningsmodel efter vores Stadsbygmesters Anledning bygges“. Her stilles unæg­ 40) K. D. VI, Nr. 1123. Kongen har befalet G. H. at lade Konge­ torvet forfærdige efter den af ham gjorte Afridsning. At det ældre Kort fra 1673 ogsaa skyldes ham , er vel rim eligt at antage. 41) Jeg bringer Generalmajor H. U. Ramsing min Tak for B i­ stand med Dateringen af disse Kortarbejder.