HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 Ny-Christianshavn med Christianshavn fremtræder ogsaa her som en sluttet og sam let By og nordligste Parti fra 1674 er ogsaa her opgivet — øjensyn ligt af Hensyn til Marinens Udviklingsmuligheder. Modsat Hoffmanns Plan er sydligste Kanal gennemført til ud for den gamle Christiansholms Kanal, og den er stadig ført paa langs ned igennem Bylegemet. En ikke uvæ­ sentlig Ændring er, at Kortet af 1691 kun bibeholder eet Torv, og at dette i sit Princip gentager Johan Sembs Renaissancetorv i det gamle Christianshavn. Bevidst og forsætligt, som allerede Hoffmann havde villet det, er Ny-Christianshavn blevet en harmon isk og konsekvent Fo rtsættelse af det gamle Christianshavn, hvis Gadenæt og Ka rrésy stem , som det var formet af Johan Semb, blot føres videre mod Nord. For saa vidt er denne Byplanlægning den traditionelle fra Renaissancen og vilde have glædet Christianshavns Skaber. Men bemærkelsesværdigt er — hvad der alle­ rede var Gotfred Hoffmanns Indsats — Udformningen af Partiet Nord for Tværkanalen, der korresponderer ganske nøje med den paa den anden Side Sejlløbet lig­ gende Del af Ny -København mellem Nyhavns Kanal og Dronningens Kanal. Der er derved skabt de lange F lugt­ linier — gennem førte ogsaa for nye Gader i Amalien- borgkvarteret — der er et særligt Virkningsmiddel i Ba­ rokkens Byplanlægning, her ganske vist ogsaa det ene­ ste barokke Træk! Man har atter Indtryk af, at det ikke er en uddannet, moderne indstillet Arkitekt, men en fagligt uangribelig, nøgternt anlagt Ingeniør, der har udarbejdet ogsaa dette Projekt. Formentlig skyldes det den daværende Chef for Fortifikationsetaten, Christian Steenwinkel. Og Christianshavns Udvidelse mod Syd, der — som nævnt — følger samme System for Gadenæt og Karré­ dannelse, er i samme klare, praktiske Aand. Christians-