HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

248 Vilh. Lorenzen følger begge det barokke Princip med lukkede Hjørner, saaledes som han havde praktiseret det i Fredericia — ikke Renaissancens, med Gadeudløb i Hjørnerne, som Johan Sembs Christianshavns Torv i dets oprindelige Skikkelse. Langsomt skred Befæstningsarbejdet fremad i de fø l­ gende Aar og en Række Kortarbejder, deriblandt adsk il­ lige svenske Spionkort, ofte dog af ret skitsemæssig Karakter, angiver forskellige Stadier i Arbejdets Gang.20) Men det slugte mange Penge, alene 1691 maatte Kongen udskrive en Extraskat bl. a. til dette Foretagende, der — og med Rette — siges at være til „vores Milities og Flaades Conservation“.27) Værket var dog ingenlunde fuldført ved Kongens Død 1699 — omend i nogenlunde forsvarsmæssig Stand. Hvorledes dette store Værk med tilhørende Marine- anlæg efterhaanden blev til gennem Anlægets første 14 —-15 Aar, er udførligt skildret af C. E lling i Holmens Bygn ingsh istorie 1680— 1848. Her skal kun gøres op­ mærksom paa visse betydningsfulde supplerende Arbej­ der og gives saadanne Oplysninger, der kan hentes fra det samtidige Kortmateriale. Interessant er det at se, at man vistnok meget tid ­ ligt efter Voldarbejdets Igangsættelse har været inde paa Tanken om et — forøvrigt højst paakrævet — Forsvar for det hele Værk mod Angreb fra Nord, idet Flaadens Leje her kun var dækket af det 1685 nedrammede Pæle­ 26) I Krigsarkivet i Stockholm foreligger 6 Kort fra 1690’erne. Værdifuldt er ogsaa et Kort over Kbh. i Ingeniørkorpsets Arkiv fra 1692 (Ktvk. 1942, T. XIX). Nogenlunde sam tidigt er et Kort i Staatsbibliothek, Berlin: Kartenabteilung, Kath. X, Nr. 3154 og et smukt tegnet Kort i Kongens Haandbibliotek fra c. 1695. Slots­ holm spartiet gengivet i Ktvk. 1942, T. XXII. 27) K. D. VII, Nr. 499.